Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
t i g h e d ude. I Forbindelse med Olies og Fedtstoffers
Evne til at sky Vand, følger dog ogsaa en Tilbøjelighed
til at opsamle og fastholde Støv og Snavs, og derfor kom-
mer man til den Grundsætning, at man vel skal smøre
rigeligt og med de rigtige Smøremidler paa de rette Ste-
der, men tillige vogte sig for at anbringe Smøremidlerne
paa Steder, hvor de ikke har noget at gøre, og hvor de i
bedste Fald bidrager til at give Maskinen et usoigneret
Udseende, men desuden ofte medfører direkte Fare for
Beskadigelse af de arbejdende Dele, fordi en Blanding
af Olie og Vejstøv et et skrapt virkende Slibemiddel.
De Forhold, hvorunder Maskhidelene i et Automobil
arbejder, er saare forskellige; der er saaledes stor Forskel
mellem Arbejdsforholdene f. Eks. for Stemplet i Cylin-
deren og for Tandhjulene i Differentialkapslen, og derfor
maa Valget af Smøremidler ogsaa varieres ef-
ter de Steder, hvor de skal anvendes.
I M o t o r e n er Arbejdsforholdene karakteriserede ved
Varme og Tryk; derimod er Cylinderen lukket og væ-
sentlig beskyttet mod Indtrængen af Fugtighed og Snavs.
Ikke desto mindre har Smøremidlet ogsaa en dobbelt
Opgave i MotorcyJinderen, idet det foruden delvis at op-
hæve Friktionen mellem Stempel og Cylindervæg skal
bidrage til den fuldkomne Tætning. Til Smøremiddel
i Motorcylinderen maa derfor vælges en Olie, som kan
taale de høje Temperaturer og Tryk, som udvikles inde
i Cylinderen, og som- tillige har en passende »Fylde«, saa
at den kan bistaa Stempelringene i deres Bestræbelser
for at holde Kompressions- og Eksplosionstrykkene. Den
tungtflydende Olie- tætter selvfølgelig bedre end den
tyndtflydende; men er Olien for svær, giver den unød-
vendig Friktion, og er den for letflydende, bliver den
suget forbi Stempelringene og op i Eksplosionskamrneret,
hvor den forbrænder til Røg i Udblæsningen og Kulaf-
sætninger i Motoren.
Valget af den bedste Cylinderolie er derfor meget van-
skeligt, og Motorejeren gør i saa Henseende klogest i at
rette sig efter Fabrikkens Anvisninger, idet han køber
den opgivne Kvalitet af Olie hos førsteklasses Firmaer,
livor han er sikker paa at faa en reel Vare, fri for For-
falskninger og Tilsætninger, hvoriblandt navnlig Spor af
Syre kan gøre ubodelig Skade. Som Fingerpeg kan det
siges, at man om Sommeren bør anvende en noget svæ-