Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
197 sin Uvidenhed, saa vel som Gentleman’en ved saadanne Lejligheder viser sig som Gentleman, og den erfarne og koldblodige Automobilist viser sig som saadan. Gyldne Regler. Styringen af et Automobil ligner i mange Henseender et Skakspil. Vore Træk er nødven- digvis betingede af de andre Brikkers Træk paa Brædtet og omvendt. Forskellen er kun, at paa det Skakbrædt, som fremstilles af Landevejen, maa den ene Spiller ikke lægge en Snare for den anden for selv at vinde en Fordel; men hans Stræben skal ene og alene gaa ud paa at hin- dre sit eget Nederlag: at ville vinde paa Landevejen paa andres Bekostning er hverken muligt eller tilstedeligt. Man bør heller ikke gøre den anden Spiller paa Lande- vejen mat, hvor slet hans Træk end er, det vil sige, hvor meget han misbruger sin Ret. »Vær altid forberedt paa, at enhver anden gør det urig- tige«, er derfor en af de bedste Regler, man kan følge; thi med Henblik paa den Vilkaarlighed og den Mangel paa Sy- stem, som hersker paa vore Landeveje, kan man aldrig være sikker paa, at andre gør det, som egentlig er deres Pligt. Af denne første Regel kan man udlede flere andre »gyldne Regler«. Det er nemlig ikke blot nødvendigt at opfatte en Situation rask, øjeblikkeligt, som den indtræ- der, eller endnu bedre, forinden; selv med den bed- ste Bremse af Verden er det umuligt at bringe en Vogn til at standse, uden at bruge en vis, kort Tid. Som a n- d e n Læresætning kan vi da opstille følgende: »Livlig Forestillingsevne, forbunden med skarp Opfat- telse er ikke mindre vigtig end usvækket Syn«, Hertil kommer saa det tredje Bud: »Kør saaledes, at der aldrig kan komme noget i Vejen paa det Tidspunkt, da Vognen naar et bestemt Sted, Uge- meget under hvilke Omstændigheder.« Men den Kendsgerning alene, at man paa Vejen ikke ser noget faretruende, er ikke tilstrækkelig til at sikre Kørselen til enhver Tid, og deraf faar man en ny Regel: »Kor altid kun med en saadan Hastighed, at det er muligt at bringe Vognen fuldstændigt til Standsning paa den Strækning af Vejen, som er tydelig sigtbar fremefter.« Andre, ligesaa grundlæggende Regler vedrører selve Chaufførens Forhold, og hvorvidt en Person nogensinde 9*