Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

198 kan blive en brugbar Automobilfører, afhænger af, om han instinktmæssig følger disse Regler eller, om han er ude af Stand til at overholde dem. »Vær aldrig forvirret eller uklar over noget i din Vogn, naar du sidder ved Rattet.« Dette er en Grundsætning, som navnlig burde bemær- kes af de Begyndere, som har et nervøst eller letpaavirke- ligt Temperament. Saalænge en Chauffør er i Fart, bør han absolut ikke være i nogen Tvivl om, hvorvidt den ene eller den anden Del funktionerer, som den skal, eller overhovedet have nogen anden Bekymring, Vognen ved- rørende. Enten er alt i Orden, som det skal være, eller ogsaa mærker man visse Symptomer, som tyder paa, at noget i k k e er i Orden, og i saa Fald er det en alvorlig Fejl at køre blot en eneste Meter videre. Den, som ikke har Tillid til sig selv eller til sin Vogn og som derfor heller ikke kan bevare sin Fatning og Holdning, bør simpelt- hen ikke køre Automobil. »Modstaa Fristelsen til at køre videre, naar du af en eller anden Grund føler den mindste Tilbøjelighed til at standse.« Dette er en Følge af den foregaaende Regel, men det har dog ogsaa Henblik paa noget andet. Saaledes, f. Eks., koster det mange Mennesker en vis Overvindelse at sætte Tempoet ned i en Situation, hvor Formindskelse af Ha- stigheden ikke synes umiddelbart nødvendig, men hvor den rolige Fornuft dog raader til Formindskelse. Ved Vejgafler, f. Eks., for at nævne et af de hyppigste Til- fælde, er Automobilisten ofte tilbøjelig til paa bedste Beskub at bøje ind i ligegyldig hvilken af de to Veje, i Stedet for at standse og se paa Vejviseren for at være sikker paa at tage den rigtige Vej, thi han haaber i det Tilfælde, han har valgt den forkerte Rute, snart at finde en Sidevej, som fører ham tilbage til den rigtige Vej, og kører hellere løs i Stedet for at vende om. Paa denne Maade kan megen kostbar Tid gaa tabt, bortset fra, at Føreren derved let lader sig lokke ind paa »forbudt Vej«. Automobilister, som har mindste Tilbøjelighed til Op- hidselse, bør endvidere indprente sig to andre Regler: »Vær aldrig tvivlraadig — Ubeslutsomhed er skæbne- svanger«, og »Tab aldrig Besindelsen, hvad der saa end sker.« Intet fører saa let til Ulykker, som Tøven og Vaklen