Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
kan blive en brugbar Automobilfører, afhænger af, om
han instinktmæssig følger disse Regler eller, om han er
ude af Stand til at overholde dem.
»Vær aldrig forvirret eller uklar over noget i din Vogn,
naar du sidder ved Rattet.«
Dette er en Grundsætning, som navnlig burde bemær-
kes af de Begyndere, som har et nervøst eller letpaavirke-
ligt Temperament. Saalænge en Chauffør er i Fart, bør
han absolut ikke være i nogen Tvivl om, hvorvidt den
ene eller den anden Del funktionerer, som den skal, eller
overhovedet have nogen anden Bekymring, Vognen ved-
rørende. Enten er alt i Orden, som det skal være, eller
ogsaa mærker man visse Symptomer, som tyder paa, at
noget i k k e er i Orden, og i saa Fald er det en alvorlig
Fejl at køre blot en eneste Meter videre. Den, som ikke
har Tillid til sig selv eller til sin Vogn og som derfor heller
ikke kan bevare sin Fatning og Holdning, bør simpelt-
hen ikke køre Automobil.
»Modstaa Fristelsen til at køre videre, naar du af en eller
anden Grund føler den mindste Tilbøjelighed til at standse.«
Dette er en Følge af den foregaaende Regel, men det
har dog ogsaa Henblik paa noget andet. Saaledes, f. Eks.,
koster det mange Mennesker en vis Overvindelse at sætte
Tempoet ned i en Situation, hvor Formindskelse af Ha-
stigheden ikke synes umiddelbart nødvendig, men hvor
den rolige Fornuft dog raader til Formindskelse. Ved
Vejgafler, f. Eks., for at nævne et af de hyppigste Til-
fælde, er Automobilisten ofte tilbøjelig til paa bedste
Beskub at bøje ind i ligegyldig hvilken af de to Veje, i
Stedet for at standse og se paa Vejviseren for at være
sikker paa at tage den rigtige Vej, thi han haaber i det
Tilfælde, han har valgt den forkerte Rute, snart at finde
en Sidevej, som fører ham tilbage til den rigtige Vej, og
kører hellere løs i Stedet for at vende om. Paa denne
Maade kan megen kostbar Tid gaa tabt, bortset fra, at
Føreren derved let lader sig lokke ind paa »forbudt Vej«.
Automobilister, som har mindste Tilbøjelighed til Op-
hidselse, bør endvidere indprente sig to andre Regler:
»Vær aldrig tvivlraadig — Ubeslutsomhed er skæbne-
svanger«,
og
»Tab aldrig Besindelsen, hvad der saa end sker.«
Intet fører saa let til Ulykker, som Tøven og Vaklen