Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
202 enkeltes tankeløse og hensynsløse Kørsel, og det turde være en afgjort Sag, at der aldrig vilde være opstaaet en saa stærk Modstand mod Automobilerne, hvis Automobi- listerne fra første Færd havde iagttaget Høflighedens Regler paa Landevejene. Automobilisten har nu —- ligegyldigt, om det er i den Hensigt at opnaa nye Lempelser i Automobilloven, eller i den mere rosværdige Bestræbelse for at gøre sig afholdt og vellidt overalt — fremfor alt den Pligt at beflitte sig paa Høflighed, selv om den vokser til Overdrivelse. Han bor køre langs om t for ikke at rejse Støvet, som generer Fodgængere og Cyklister og dem, der bor langs Vejen; bør han øjeblikkeligt standse, naar han derved kan gøre en anden Vejfarende en Tjeneste; han bør ikke vige tilbage for at tilbyde en anden, mindre godt kørende, sin Hjælp eller at tage en træt Vandringsmand et Stykke med i sit Automobil. Automobilismen trænger ligesaa stærkt til denne Opførsel, som Motoren trænger til Olie. Reglerne paa Vejen. Hvis en Forskrift blev iagttaget saa meget nøjagtigere, jo simplere den er, saa vilde Færdselsreglementet gøre Færdselen langt mere sik- ker, end den faktisk er. Forskriften: »Hold til højre!« synes saa let at følge, at man — teoretisk — skulde vente aldrig at se et Køretøj holde tilvenstre; men forskellige Aarsager træffer sammen og bevirker Afvigelser fra For- skriften, og der indtræder af og til Omstændighdeer, som frister Automobilføreren til at undlade at følge For- skriften. Strengt taget, forlanger Vej reglementet kun, at Vogn- styreren skal holde tilhøjre, naar et andet Køretøj kommer ham i Møde eller vil køre bagfra forbi ham; men da det i Reglementet udtrykkelig'er forbudt at spærre den frie Passage ved Efterladenhed eller med Vilje, giver det sig logisk, at det til e n h v e r T i d, undtagen naar man selv kører udenom et andet Køretøj, er obligatorisk at holde tilhøjre. Bortset fra Reglementet raader allerede den sunde Fornuft til ufravigeligt, hvad enten et andet Køre- tøj er i Sigte eller ej, at holde godt tilhøjre, fordi Vogn- styreren ikke kan være ganske sikker paa, om Vejen bagved ham er fri eller, om en Vogn eller en Fodgænger ikke pludselig bøjer ind fra en Sidevej. Automobilføreren er ganske vist mindre end andre Vejfarende tilbøjelig til særlig grove Overtrædelser af Landevej sreglerne; hans