Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

205 ser vi ham paa fedtede Skinner køre imellem to modgaaende Sporvogne eller fare over Gadeskæringer uden at bryde sig om det farlige i sin Handlemaade, ja, som oftest stolt over sin formentlige Dygtighed. En anden, meget almindelig Fejl hos Begynderen er hans Hastighedstørst, hans Trang til at køre hurtigt uden at betænke, at han derved gør Kørselen min- dre behagelig for Passagererne, men ogsaa overanstrenger Vognen paa en Maade, som er til Skade for Fabrikatets Renommé og for hans egen Pengepung. Det er ikke blot den hensynsløse Chauffør, som gør sig skyldig i denne Forseelse, men ogsaa særdeles mange Begyndere, som slet ikke har til Hensigt at være hensynsløse, men som ikke forstaar, at det er en af Automobilets mest udmærkede Egenskaber for et Øjeblik at udvikle et betydeligt Over- skud af Kraft, uden umiddelbart at vise, at det lider derunder. Hver Vogn har en bestemt Maksimalha- stighed, og ud over den bør man kun køre i ganske korte Øjeblikke, naar særlige Omstændigheder forlanger det. Hvis Vognens almindelige Hastighed ikke er stor nok for Automobilisten, bør han købe sig en stærkere Vogn eller en Vogn med større Udvekslingsforhold til Baghjulene. Meget hyppigt forsøger Begynderen ogsaa at sætte Vognen for hurtigt i Gang eller at bringe den til at standse paa en altfor kort Strækning, Fejl, der ofte bliver begaaede ud fra den forkerte Opfat- telse, at Chaufføren herved lægger sin Dygtighed for Da- gen, medens det som Regel tværtimod er Bevis for, at Chaufføren endnu ikke har lært at behandle Koblingen rigtigt ved Igangsætningen ogBremserne ved Stands- ningen. Begge Dele er forkasteligt af mere end een Grund; thi det slider ikke blot overordentlig paa Vognen og er ubehageligt for Passagererne; men ved hver voldsom Igangsætning eller Standsning bliver Vejbanen beskadi- get, og Luftringene ødelægges. Hvor nødvendigt det er, at Automobilisten viser den største Høflighed mod andre Vejfarende, har vi allerede berørt og dertil knyttet det Raad: at holde sig fri for de talrige og tildels ubevidste Hensynsløsheder, som er mu- lige paa Landevejen. Paabudet om Hensynsfuld- hed gælder ikke blot i Forholdet overfor Fodgængere; men Nybegynderen bør ogsaa gøre sig det til en ufravigelig