Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
207 ellers kan føre Hjulene lovligt nær ud til Grøftekanten og Trærækken. Derfor maa det indstændigt tilraades enhver Begynder at køre ganske langsomt om Hjør- ner og Sving, saalænge han ikke er helt fortrolig med deres Ejendommeligheder. Selv om vi ser bort fra de uheldige Følger af for hurtig Kørsel og fra det strafbare i Handlingen, som betyder en Trudsel mod den personlige Sikkerhed, findes der, som vi allerede ovenfor har sagt, for enhver Vogn og til en- hver Tid en kritisk Maksimal hastig hed, som ikke maa overstiges, og undertiden ogsaa en M i- nimal hastighed, hvorunder man ikke bør gaa. Disse naturlige Grænser er selvfølgelig forskellige for de forskellige Vogne og varierer desuden bestandigt efter Vejens Beskaffenhed, de øjebkilkelige Færdselsforhold o. s. v.; ogsaa den Belastning, som Vognen bærer, har en ikke ringe Indflydelse paa Kørehastigheden. Forskellen mellem en forkert og en rigtig Manøvre beror ofte paa Vognens relative Akce le ration s evne, d. v. s. dens Evne til hurtig at komme i Fart, ligesom den til- ladelige Kørehastighed under andre Omstændigheder retter sig efter den Lethed, hvormed Vognen uden Ryk og sær- lig Anstrengelse kan bringes til at mindske Farten eller at standse. Det er derfor af største Vigtighed, at Chauf- føren er nøje fortrolig med sin Vogns Arbejdsmaade, og at han med Omhu passer paa at opdage enhver ny Fase og Forandring ved Vognen, inden den har udviklet sig saa stærkt, at den uventet kan overraske ham. Som det allerede er sagt, er den tilladelige Maksi- malhastighed den, hvorved Vognen kan bringes til at standse indenfor den Strækning af Vejen, som er fri og overskuelig, og indenfor hvilken Vejen ogsaa med Sikkerhed bliver ved at være overskuelig. I Analogi her- med kunde man betegne den tilladelige Minimalha- stighed som den, hvorved den paagældende Vogn ikke bliver til en pludselig uventet Hindring for et mødende eller efterfølgende Køretøj. En Kobling, som glider, eller en Motor, som overhedes, kan ligesaa let foraarsage Uheld som en daarlig indstillet eller for stærkt smurt Bremse. Chaufføren maa fremfor alt være klar over, at Vejbanens Beskaffenhed og Luftringenes større eller min- dre Tilbøjelighed til at skride ud, til enhver Tid og over- alt, er afgørende for den tilladelige Kørehastighed.