Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

222 og efterfølgende let Indsmøring med tynd Olie vil raade Bod paa Fejlen. De to Hovedpunkter, som man skal bemærke sig med Hensyn til Bremserne, er følgende: for det første er hyppig Efterstilling paa rette Sted og til rette Tid en væsentlig Forudsætning for Sikkerheden. For det andet er det en fastslaaet videnskabelig Kendsgerning, at, til Trods for at Bremsen egentlig ikke kan udrette mere end at blokere Hjulene, saa har et blokeret Hjul en betydelig mindre hæmmende Indvirkning paa Vognens Fart end et Hjul, der, selv om Bremserne er helt trukket til, dog bliver ved med at dreje rundt. Hvad første Punkt angaar, maa det bemærkes, at enten skal Bremsebaandet eller Bremseskoene indstilles i For- hold til Bremsetromlen eller ogsaa skal denne Efterstil- ling foretages i Trækstængerne til Bremsen. Hver af disse Indstillinger har et begrænset Spillerum, og det er meget vigtigt at passe paa, at dette Spillerum ikke over- skrides. Foruden denne mekaniske Betragtning er det ogsaa klart, at Bremsevirkningen skal foregaa saaledes, at Bremsebaandets eller Bremseskoenes hele Friktions- flade ligger godt an imod Bremsetromlens Flade. I denne Hensigt er der ved de fleste Vogne anbragt to af hinanden uafhængige Bremseindstillinger. Da Konstruktionen af de forskellige Bremser imidler- tid varierer en Del, bør enhver Automobilfører gøre sig ganske fortrolig med Konstruktionen og Virkemaaden af Bremserne paa hans Vogn, saa at han er i Stand til selv at kontrollere deres normale Funktion. Hvad angaar Spørgsmaalet om de blokerede Hjul, kan det Princip, som ligger til Grund for Fæno- menet, forklares gennem et simpelt Eksperiment. Trykker man en Finger med nogen Kraft ned imod en glat Flade, f. Eks. en poleret Bordplade, vil man finde, at der skal en ret stor Kraft til at trække den til sig. Men har man først anvendt saa stor Kraft, at Gnidningsmodstanden er overvunden, skal der meget mindre Kraft til at holde Fingeren i Bevægelse, naar den først er begyndt at glide. Med andre Ord: den Vedhængskraft, som Fingeren har til den glatte Flade, er i Begyndelsen afhængig af Stør- relsen af det Tryk, som den presses ned med; i det Øje- blik, da Fingeren begynder at glide, bliver denne Ved- hængskraft meget mindre, selv om Trykket vedbliver at