Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

244 medmindre Hunden føres i Snor eller aabenbart er vel- opdragen. Naar et Automobil kommer kørende, bryder Folk sig ikke om deres Hund, førend den er rigtigt kørt over, men saa sparer de til Gengæld heller ikke paa de værste Skældsord overfor den ulykkelige Chauffør. For at jage Hunde og Fjerkræ, og blandt dette er vel Hønsene de mest dumme af hele Landevejens Befolkning, af Vejen, er en høj, skarp Hvislen med Munden ofte meget mere virksom end Hornets Lyd. Derimod véd Heste, Køer og Faar absolut ikke, hvor gærne de end vilde, hvorledes de skal vige ud for et Automobil, som kommer dem i Møde, og det er det rene Kraftspild at give Hornsignal eller gøre nogensomhelst anden Støj. Hestene giver sig i Almindelighed til at løbe afsted for- an Vognen; men da de ofte pludseligt bryder ud til Si- den, er det ikke tilraadeligt at køre udenom dem, med mindre Dyret allerede er helt borte fra Vejen. Køer og F a ar foretager sig overhovedet intetsomhelst, og træf- fer Automobilis ten dem paa Landevejen, har han intet andet at gøre end at holde stille foran dem og vente, ind- til det behager dem at gøre Plads. Heri ligner Svinene Faarene; men de er endnu mere ubehagelige paa Grund af deres uventede Spring. Hønsenes karakteristiske Manøvre: at løbe frem og tilbage foran Vognen, er saa bekendt, at den kun nævnes her for Fuldstændigheds Skyld; under alle Omstændigheder handler Chaufføren klogt i at køre forsigtigt i de Egne, hvor Fjerkræet løber frit omkring paa Landevejen. G æ s s e n e er for saa vidt mere ubehagelige end Hønsene, fordi de undertiden gør Automobilisten Retten til Forbikørsel stridig og endog under højrøstet Kækken vralter lienimod ham; de er dog paa langt nær ikke saa dumme som Hønsene og trækker sig gærne protesterende tilbage efter et Par dybe Advar- selstoner fra Hornet. Om Sporvognene og deres Forhold til Automobil- kørselen kunde der skrives en hel Bog, selv om man be- grænsede sig til at undersøge deres Indflydelse paa Auto- mobilfærdselens Sikkerhed og regelmæssige Forløb, og saa vilde der endda mangle mangt og meget, som for- tjente at omtales. Intet andet offentligt Befordrings- middel frembyder saa store Farer for alle andre, som netop Sporvognene, saameget mere som de Gader og Di-