Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
Retning end den af Hjulene angivne, men Baghjulene
maa alligevel have endnu mere Hold for at kunne over-
vinde »Traktionsmodstanden« d. v. s. for at forhindre,
at Hjulene drejer sig paa Stedet. Hvis Hjulene ikke tager
tilstrækkelig fat i Vejbanen, kan de overhovedet ikke
paavirke Vognens Retning; thi, naar de ikke kan rulle
fremad uden at glide, forvandles de simpelthen til faste
»Fødder«, som aabenbart lader Vognen glide i en hvilken-
somhelst Retning, der bestemmes af dens Bevægelses-
energi eller af Vejens Profil.
Saavel Forhjul som Baghjul kan skride ud til Siden,
naar man prøver paa at forandre Kørselsretningen plud-
seligt paa en fedtet Gade. Baghjulene kan lettere miste
deres Hold paa Vejbanen end de fritrullende Forhjul.
Saavel et blokeret som et tomtløbende Hjul kan miste
sin individuelle Bevægelsesretning og blot blive til et
Berøringspunkt med Vejbanen. Deraf følger, at den side-
værts Udskridning snarere maa befrygtes ved B ag-
il j u 1 e n e end ved Forhjulene, at meget er afhængigt af
Drivkraftens Jævnhed og af Bremsevirkningen, og at
Udskridning til Siden ikke udelukkende er Følge af for
hurtig eller for skarp Kørsel i Sving. Af det følgende vil
det ogsaa fremgaa, hvorfor den blotte Glidning kun fin-
der Sted ved Cyk termed Forhjulsbremse, og
ved andre Køretøjer kun da, naar Føreren med Held be-
stræber sig for at modvirke den samtidige Tilbøjelighed
til Udskridning til Siderne.
Lad os nu forsøge at forklare Fænomenet.
Vi tænker os, at vi har en lille Vogn, hvor der paa den
ene Aksel sidder to fritrullende Hjul, medens
den anden Aksel i Stedet for med Hjul er forsynet med
et Par stylteagtige Ben. Tænker vi os, at Enden
af disse Stylter er afrundet efter en Halvcirkel, har vi
et nøjagtigt Billede af en Vogn, hvis ene Hjulpar ruller
frit, medens det andet er blokeret; dette svarer
til det Tilfælde, at Drivhjulene er blokerede af Brem-
serne, saa at de ikke længere kan rulle, men kun glide,
medens Styrehjulene derimod ruller frit. Hvis vi anbrin-
ger en saadan Modelvogn paa en glat poleret, hældende
Flade og lader den rulle nedad, vil den forholde sig helt
forskelligt, eftersom det fritrullende Hjulpar eller Stylte-
parret er forrest. Er Stylterne forrest i Stedet
for Forhjulene, vil Vognen rulle nedad uden at gøre