Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
255
Forsøg paa at glide til Siden. Er Hjulene
derimod foran og Stylterne bagtil, vil Vognen
næsten altid dreje, saa at den kommer til at staa
omvendt, d. v. s. med Stylterne forrest. Dette synes
mærkværdigt, men er dog let at forklare. Hvis Fødderne
eller Stylterne er foran, saa har de fuldstændig
Frihed til at bevæge sig videre i den ene eller den anden
Retning, derfor vil de bevæge sig i Retning af den mind-
ste Modstand, som bestemmes af Vognens Bevægelses-
energi og Konturerne af den polerede Flade. Hvad Hju-
lene angaar, ruller disse af sig selv altid i en Retning, som
er parallel med Vognens Længdeakse; under de her for-
udsatte Omstændigheder er de derfor tvungne til at
rulle i den Retning, som bestemmes af Fødderne foran.
Hjulene yder saa godt som ingen Modstand mod en For-
andring af Retningen, da det er ganske let at dreje et
Hjul over dets Berøringspunkt med Vejbanen, men af
sig selv kan de ganske vist ikke fremkalde en saadan
Retningsforandring.
Men lader man den lille Vogn rulle ned med H j u-
] e n e foran, er der intet, der tvinger Stylterne til at
følge den eneste Retning, parallelt med Længdeaksen,
som Hjulene angiver; naar nu Stylterne af en eller an-
den Grund hellere vil glide til Siden, og det vil de altid,
saa vender de straks Hjulene udad, d. v. s. til den mod-
satte Side af den, hvortil de selv glider, og bevirker der-
ved, at Hjulene yderligere forstærker den allerede be-
staaende Tendens til sideværts Udskridning. Paa den
hældende Flade bliver Resultatet da, at Vognen forst
stiller sig tværs over Vejen, medens Hjulene endnu rul-
ler videre, saa tager Stylterne Føringen, d. v. s. nu er
de forrest og Hjulene bagest, og Hjulene maa følge dem
og begynder at dreje rundt i modsat Retning.
Bremser man da et Køretøj saa stærkt, at Baghju-
lene er blokerede, faar Vognen øjeblikkelig Til-
bøjelighed til at dreje sig helt om og stille sig mod-
sat af den oprindelige Kørselsretning. Selv om Vejbanen
ikke er fedtet, kan der opstaa en sideværts Udskridning,
som ganske vist forholdsvis let kan modarbejdes ved, at
man ved en tilsvarende Manøvrering med Forhjulene be-
væger Køretøjets Forparti til Siden ligesaa meget eller
mere end Baghjulene.
Imidlertid, finder Baghjulene ikke fast Hold paa