Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
253
fortrolig med disse tre Kendsgerninger, og Begynderen
gør godt i at indprente sig dem nøje, forinden lian vover
sig ud paa fedtede Veje.
Glidning og Udskridning er i Virkeligheden
to forskellige Ting, skønt man bruger begge
Udtryk i Flæng. Glidning betyder en fortsat Bevæ-
gelse fremad, efter at Hjulhastigheden er ble ven mindre
eller helt ophørt ved Bremsningen. U dsk ridning
til Siden betyder derimod, som allerede Navnet antyder,
strængt taget, kun en sideværts Bevægelse af Køretøjet,
foraarsaget ved, at Hjulene skrider ud til Siden. I Praksis
er Forskellen dog ikke saa skarp, da en Glidning alene
kun sjældent forekommer ved Automobilet, og den op-
rindelige Glidning som oftest af sig selv gaar over i en
sideværts Udskridning. Det er navnlig dette Fænomen,
som giver Begynderen mest at bestille.
For at gøre sig en tydelig Forestilling om, hvad det er,
der foregaar under Glidning og Udskridning, maa man
først blive klar over, hvorfor et Automobil under nor-
male Forhold kører lige ud, og hvorledes en Forandring
af Forhjulenes Stilling kan bestemme Vognens nye Kør-
selsretning. Naar et Køretøj ruller henad Vejen, er to
»styrende«, d. v. s. retningsbestemmende Kræfter i Virk-
somhed: den ene hidrører fra Vognens Bevægelses-
energi som en Masse, der befinder sig i Bevægelse;
den anden er den Kraft, som Hjulene udøver ved at
rulle henover Vejbanen. Den første virker altid i sam-
me Retning som den, Vognen paa det givne Tidspunkt
bevæger sig i, og dens Størrelse er ikke blot afhængig af
Kørehastigheden, med hvilken den vokser stærkt; men
dens Virkning maa ogsaa først ophæves af Hjulene, før-
end en Afvigelse fra den rette Linie er mulig. Hjulene
giver derimod Vognen Retning i den Linie, hvori de
ruller; thi de er i Virkeligheden en uendelig Række af
Fødder, som stadig sættes imod Vejbanen i den af Føre-
ren ønskede Retning. Forhjulene indtager fra Tid til an-
den nye Stillinger paa Vejen og bestemmer derved den
Retning, hvori Vognens Forparti viser, Baghjulene tvin-
ger derimod ikke blot Vognens Bagparti til at følge denne
Retning, men skyder ogsaa stadig Vognen ud af den tid-
ligere og ind i den nye Stilling. Alle fire Hjul maa have
tilstrækkeligt Hold paa Vejbanen for at kunne overvinde
alle de Kræfter, som stræber at bevæge Vognen i anden