Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
265 dre giver helt Afkald paa Briller og Vindskærme under Kørsel om Natten. Meget skuffende Virkninger kan ogsaa fremkomme, naar en Genstand ligger lige udenfor et klart belyst Areal, fordi man da ofte ikke véd, om Belysningen hidrører fra Vognens Lyskastere eller fra en eller anden Lyskilde. Lygterne foran kan oplyse Vejen paa en temmelig lang Strækning forud, medens Genstande, som ligger blot 30 til 60 Centimeter udenfor disse Lysstraaler, kan være helt usynlige; dette maa man altid tage i Betragtning, naar man skal køre gennem et Vejsving eller over en Vej krydsning. Enhver Automobil- fører kender den usikr'e Følelse, man faar, naar man rul- ler forbi den sidste Gadelygte og nu ruller ud i Lande- vejens tilsyneladende uigennemtrængelige Mørke. Selv om stærke Forlygter mildner denne Virkning noget, er den dog uundgaaelig for Automobilisten. Der er intet, som virker mere forstyrrende paa Begyn- deren end det, at der kører andre daarligt eller slet ikke belyste Køretøjer paa Landevejen. Hvis det blot var almindelig foreskrevet, at alle andre Køre- tøjer, ogsaa Cykler, skulde føre en hvid Lygte foran og en rød bagpaa, var man aldrig i Tvivl om, i hvilken Ret- ning det Køretøj, hvis Lys man ser forude, kører. Men det svage Lys, man ser foran sig, giver ikke nogen sikker Be- sked, og endnu værre er det, at man, fordi man intet Lys ser, ikke kan være sikker paa, at der ikke er en Cyklist eller et Køretøj paa Vejen. Undertiden tror Chaufføren, at han ser Lygtemænd foran sig paa Vejen, indtil han, naar han kommer nærmere, opdager, at han har en Cyklist foran sig, og at de hoppende og dansende Smaalys hidrører fra det Skær, som Lygten foran kaster paa det forniklede Styr eller paa Pedalerne. Hvidlige Pletter i Mørket viser sig at være Fodgængeres Ansigter, større mørke Pletter kommer fra Trækvogne og Ign. Naar man opdager et svagt Lys foran sig, bør man altid køre forsigtigt saalænge, indtil man tydeligt kan erkende Beskaffenheden af den paagældende Genstand og den Retning, hvori den be- væger sig. Forskrifterne for de Lygter, Automobilet skal føre, gaar ud paa, at der % Time efter Solnedgang til 34 Time før Solopgang samt i tæt Taage skal være to tændte Sidelygter anbragte foran paa Vognen i samme Højde og saaledes, at de kan belyse Kørebanen i mindst 12 Automobilet og dets Behandling. II. 12