Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

39 Runde og flade Læderremme, Remsamlere. Fjederkopper, Kompressionshaner o. s, v. Twist og Klude. Sprit, hvid og gul Shellak. Pudsepomader til Metal og Lakering. Fernis, sort Emaljelak. Sort Asfaltfarve, Kakkelovnssværte. Perlegraa Cylinderemalje eller andre Farver. Broncepulver og Tinktur. Talkum og Boraks. Paraffin, Bivoks, Harpiks. Klorkalcium og Glycerin. Træsprit. Svovlsyre og destilleret Vand. Kapitel V. Arbejdsmetoder. Omkostningerne ved Automobilkørselen bestaar, saa- ledes som vi har set det i et foregaaende Kapitel, ikke alene i Udgifter til Benzin, Olie, Gummi og andre Drifts- materialer. En meget væsentlig Del af Budgettet op- tages af Udgifter til Reparationer og Vedligeholdelse. Nu skal det straks siges, at disse Udgifter for en stor Del er afhængige baade af det Brug, man gør af Vognen (Antal Kilometer, der køres), og af selve Vognens Kva- litet; men det er dog ganske givet, at Automobilejeren kan gøre meget til at holde Reparationsudgifterne inden- for en passende Grænse, dels ved at køre fornuftigt, dels ved at holde Vognen ren og i ordentlig Stand og endelig ved personlig at udføre de smaa Indstillinger og mindre Reparationer, som ligger indenfor et almindelig praktisk Menneskes Virkefelt. Saavel for den daglige Vedligeholdelse som ved de forefaldende større og mindre Reparationer gælder det som en fast Regel, at man maa gaa metodisk og systematisk til Værks. Planløst Arbejde paa et Automobil fører aldrig til Maalet og forvolder kun Spild af Tid og Kræfter, ja ogsaa af kontante Udlæg. Som det absolut vigtigste Punkt ved Automobilets Vedligeholdelse maa regnes dets Rengøring. Her tænkes ikke saa meget paa Karosseriet; det hører sig