Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
tvunget til at beskæftige sig indgaaende med Spørgs-
maalet om andre Brændselsstoffers Anvendelsesmulig-
heder. Da der desværre næppe er stor Sandsynlighed
for, at Benzinpriserne i en overskuelig Aarrække skal
synke tilbage til deres gamle Niveau fra før Krigen, turde
en lille Afhandling om de forskellige Brændselsstoffer og
navnlig om deres mest økonomiske Anvendelse være paa
sin Plads i denne Bog, som jo gærne skulde vejlede den
nye Motorejer i saa sikker og billig Drift af Køretøjet
som muligt.
Vi begynder da med en kort Omtale af de vigtigste
Brændselsstoffer, som kan anvendes til Fremdrift af Au-
tomobiler.
Her maa vi naturligvis i første Række nævne Benzin.
Benzin er et Destillationsprodukt af Raaolie, Jordolie
eller Stenolie, som udvindes ved Boringer i raaolieførende
Lag i Jorden, der navnlig findes i De Forenede Stater
(Pennsylvanien), Østrig, Rumænien, Sydrusland (Kau-
kasus, Baku) og flere andre Steder. De Lærde er ret
uenige om, hvorledes Raaolien oprindelig er opstaaet;
men de fleste er dog nu af den Mening, at Raaolien er
fremkommet ved tør Destillation under meget højt Tryk
af animalske Produkter, og denne Antagelse be-
styrkes ved, at man altid i Nærheden af Findestederne
for Raaolien træffer store Saltlejer, som atter betinger,
at der tidligere har været Hav paa disse Steder.
Benzinen fremstilles af Raaolien ved Destillering og
paafølgende Raffinering. Ved Destillationen gaar først
de lettest flygtige Kulbrinter, den s. k. »Raabenzin«, over,
derefter følger de Produkter, som gaar under Navn af
»Petroleum«, og tilsidst kommer de tunge Smøreolier.
»Raabenzinen« omfatter de Kulbrinter, som gaar over
mellem 40 og 150° C, og hvis Vægtfylde ligger mellem
0,690 og 0,760. Raabenzinen bliver underkastet en Raf-
finering, som giver et mere ensartet Produkt, der er fri
baade for de lettest og de tungest flygtige Bestanddele.
Efter Raffineringen følger en Rensning med Svovlsyre
og Lud, hvorunder man navnlig søger at befri Benzinen
for det skadelige Svovlindhold.
Den færdigt rensede Benzin er dog ikke et ganske
ensartet Produkt, men bestaar af en Blanding af for-
skellige Kulbrinter, hvoraf den overvejende Mængde dog
er det s. k. »Heptan«, hvis kemiske Formel er C7H16.