Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
55 tvunget til at beskæftige sig indgaaende med Spørgs- maalet om andre Brændselsstoffers Anvendelsesmulig- heder. Da der desværre næppe er stor Sandsynlighed for, at Benzinpriserne i en overskuelig Aarrække skal synke tilbage til deres gamle Niveau fra før Krigen, turde en lille Afhandling om de forskellige Brændselsstoffer og navnlig om deres mest økonomiske Anvendelse være paa sin Plads i denne Bog, som jo gærne skulde vejlede den nye Motorejer i saa sikker og billig Drift af Køretøjet som muligt. Vi begynder da med en kort Omtale af de vigtigste Brændselsstoffer, som kan anvendes til Fremdrift af Au- tomobiler. Her maa vi naturligvis i første Række nævne Benzin. Benzin er et Destillationsprodukt af Raaolie, Jordolie eller Stenolie, som udvindes ved Boringer i raaolieførende Lag i Jorden, der navnlig findes i De Forenede Stater (Pennsylvanien), Østrig, Rumænien, Sydrusland (Kau- kasus, Baku) og flere andre Steder. De Lærde er ret uenige om, hvorledes Raaolien oprindelig er opstaaet; men de fleste er dog nu af den Mening, at Raaolien er fremkommet ved tør Destillation under meget højt Tryk af animalske Produkter, og denne Antagelse be- styrkes ved, at man altid i Nærheden af Findestederne for Raaolien træffer store Saltlejer, som atter betinger, at der tidligere har været Hav paa disse Steder. Benzinen fremstilles af Raaolien ved Destillering og paafølgende Raffinering. Ved Destillationen gaar først de lettest flygtige Kulbrinter, den s. k. »Raabenzin«, over, derefter følger de Produkter, som gaar under Navn af »Petroleum«, og tilsidst kommer de tunge Smøreolier. »Raabenzinen« omfatter de Kulbrinter, som gaar over mellem 40 og 150° C, og hvis Vægtfylde ligger mellem 0,690 og 0,760. Raabenzinen bliver underkastet en Raf- finering, som giver et mere ensartet Produkt, der er fri baade for de lettest og de tungest flygtige Bestanddele. Efter Raffineringen følger en Rensning med Svovlsyre og Lud, hvorunder man navnlig søger at befri Benzinen for det skadelige Svovlindhold. Den færdigt rensede Benzin er dog ikke et ganske ensartet Produkt, men bestaar af en Blanding af for- skellige Kulbrinter, hvoraf den overvejende Mængde dog er det s. k. »Heptan«, hvis kemiske Formel er C7H16.