Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

107 — Hvis den italienske Decentralisationstheori var gjennem- førlig, vilde denne tredje Del af Problemet være ude af Ver- den. En Bank, der var sig selv nok, og som var i Stand til at opfylde hele sin Mission ved at opsamle Midler paa Stedet for atter at fordele dem paa Stedet, vilde kunne indrettes anderledes end en Bank, der maatte udgjøre en integrerende Del af en sammensat Organisme. Men denne Theori egner sig ikke til almindelig Anvendelse. Alle Banker bliver før eller senere tvungne til at tage deres Tilflugt til Rediskontering andetsteds; det vil sige: de maa søge den disponible Kapital langt borte. Og derfor er det en Nødvendighed at undersøge, hvorledes disse Kapitaler forholder sig paa den Vej, de maa tilbagelægge fra Kapitalisten, som laaner dem ud, til Haand- værkeren, der tager dem til Laans. Vi er gaaet ud fra det Princip: man maa skaffe Haand- værkerne en speciel Slags Kredit, som er unddragen den in- dustrielle Kredits Svingninger. At tilstræbe en lignende Specialisering paa Mellemvejen Ira Udlaaner til Laantager vil ligeledes være tilraadeligt, og dette er meget lettere end at sikre Haandværkerne alene Fordelen af Krediten i den Bank eller det Andelsselskab, der besørger den endelige Uddeling af Pengene. Her kan man nemlig med Haab om hurtigt at føre dem igjennem træffe For- holdsregler ved Hjælp af Lovgivning eller Vedtægter til at hindre de Bankorganismer, der tjener som Mellemled, i at falde ud af deres Rolle og søge Fordel, Gevinst, Sikkerhed eller Lettelser ved Transaktioner, som ligger udenfor deres egentlige Opgave. Hos enhver Sammenslutningsbank vil der af og til tilfældig være disponibel Kapital, som det er af Betydning ikke at lade ligge ubenyttet, og der vil være løbende Forret- ninger, som Forvaltningen af Pengemidler gjør nødvendig; dem kan man tillade Banken at udføre under visse Garantier og i det strængt begrænsede Maal, som Bankteknikken kræver. Saaledes har den preussiske Centralkasse, hvem det i Følge Loven af 1895 er forbudt i Princippet at bevilge Kredit udenfor Foreningsorganisationen, dog i samme Lov, som Undtagelse, faaet Tilladelse til visse Forretninger med udenforstaaende. Der er her to Skær, som det gjælder om at undgaa: 1) Disse Transaktioner trækker altid det Pengeinstitut, som foretager dem, nier eller mindre ind i det almindelige Penge-