Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 114 — betalinger til Sikring af Fremtiden. En Mand af Folket, der er Medlem af en gjensidig Hjælpeforening, vil i daarlige Tider ikke af sin magre Løn kunne udrede den ringe Sum, som er nødvendig for at erhverve en Andel i vor Bank. Men disse Arbejdere, der ofte lider under Følgerne af uforudsete Tilskik- kelser, vilde med Taknemmelighed modtage et Laan, som ikke kunde saare deres Følelser ved at se ud som en Almisse. Nu har disse stakkels Folk ingen anden Udvej end at henvende sig til Laanekontoret; der gaar de hen, nedslaaede og tvungne af den bitre Nødvendighed, og pantsætter deres Værktøj eller deres usle Bohave. Lad os formindske Tallet af dem, som skam- fulde gaar til Laanekontoret, ved at vise dem, at deres Hæ- derlighed og Kjærlighed til Arbejdet gjør dem værdige til et Æreslaan«. For at naa ned til denne beskedne Kundekreds har Insti- tutionerne for den lille Kredit i Italien valgt to forskjellige Veje. Nogle tilbyder, som i Bologna, denne Form af Kredit til hvemsomhelst; de forlanger blot, at to kjendte Mænd, dei der er i Besiddelse af nogen Velstand, bevidner, at Laantage- ren er ude af Stand til at undlade at gjøre alt, hvad han for- maar, for redeligt at betale den Sum tilbage, som maatte blive laant ham. Denne Slags Folk paatager sig ikke ligeoverfor Sparekassen en juridisk Forpligtelse til at holde den skades- løs, men ved at bevidne Laantagerens Hæderlighed og gode Opførsel forpligter de sig til, saa længe Tilbagebetalingen af Laanet ikke er fuldendt, at formane ham til ikke at svigte den Tillid, man har haft til ham. Andre Pengeinstitutter, som Folkebankerne i Padua, Cre- mona o. fl., fordrer derimod, at Laantageren skal tilhøre en gjensidig Hjælpeforening, og Laanet bliver ham kun tilstaaet ved denne Forenings Mellemkomst. Denne Benyttelse af de gjensidige Hjælpeforeninger som Mellemled retfæidiggjøies ved Grunde, som Luzzatti fremsatte paa Mødet i Folkebanken i Padua i 1880: »Man skulde«, sagde han, »kun give Æreslaanene til Med- lemmer af gjensidige Hjælpeforeninger. Medlemsskabet i en saadan Forening er et Bevis paa hæderlig Arbejdsomhed. Dernæst maa den Komite, der tilstaar Laanene, være valgt af Arbejdernes Forening — thi den Dom, som afsiges over Ar- bejderen af hans Ligemænd, vil for ham have den fornødne