Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 124 —
laante Methoder og fik Bestræbelserne efter Profit udelukkede
ved Lovens Hjælp (Lovændringen af 1889, Art. 20, 91, 92).
Han indførte i sit kooperative System Specialiseringens Prin-
cip; fremdeles indskrænkede han sig udelukkende til Land-
brugskredit og delte denne i Kredit i fast Ejendom og Drifts-
kredit. Efter hans System skulde Centralkassen udelukkende
modtage Næring fra sine Medlemmers Kreds og tjene som
Likvideringsinstitut for dem mellem de stedlige Sparekasser.
Den Pengekrise, der i saa udstrakt et Omfang har bragt
Diskontoen til at stige i Tyskland i Løbet af de sidste Maane-
der af Aaret 1907, har givet Anledning til kritiske Iagttagelser,
hvis Betydning for Ordningen af Mellemstandskreditten ikke
er ringe.
Der har ganske vist været faa Kalamiteter, hvad der er et
Bevis paa den tyske Organisations Soliditet i og for sig; men
Bekymringerne var levende og Faren mere overhængende,
end man antager.
Lederne af Foreningsbankerne bestræber sig med god
Grund for at drage Lære af disse Begivenheder og deraf ud-
drage saadanne Regler for Ledelsen, at Gjentagelser derved
kan forhindres. Og saa er det vel værd at lægge Mærke til,
at deres Raad bekræfter de Principper, hvorpaa jeg mener, at
Ordningen af Haandværkerkreditten bør ordnes.
Det første af disse Principper er den lille Kredits Uaf-
hængighed. Det lader sig gjøre at skabe en lukket Kreds at'
Laantagere og at holde Haandværkerne udenfor det alminde-
lige Pengemarkeds Svingninger, om ikke fuldtud, saa dog i
udstrakt Maalestok. Den uforanderlige Rentefod, som den
preussiske Centralkasse har indrømmet Foreningsbankerne
paa deres Kontokuranter, er et uigjendriveligt Bevis for, at
denne Uafhængighed er gjennemførlig. Og i det officielle
Organ for Schulze Delitzsch-Forbundene læses følgende:
»Jeg vilde ikke kunne anse det for en Fejl ved Ledelsen af
en Kreditorganisation, at den giver billig Kredit, naar blot
den er tilstrækkelig vel situeret til at kunne frigjøre sig over-
for Bevægelserne paa det almindelige Pengemarked«1).
Et andet Princip, der er ligesaa betydningsfuldt som det
første i sine sociale Følger, er det, at den lille Kredit skal
*) »Blätter f. Genossenschaftswesen« (Side 675, Aarg. 1907).