Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139 —
vil være enten en Forandring i Kundekredsens Vaner, Opfin-
delsen af en Maskine eller et Surrogats Opdukken i Stedet
for et eller andet Raamateriale. For at bevare sin Konkur-
renceevne maa Haand værkeren kunne ændre enten sit Arbejde
eller sin Maade at sælge paa. Ved det almindelige Udtryk
»Forbedring af Haandværkerens Teknik« forstaar jeg derfor
baade Forbedring af hans industrielle Teknik og af hans Han-
delsteknik, alt efter de forskjellige Forhold.
Der findes ogsaa Svingninger, som hovedsagelig staar i
Forbindelse med Smagen, og som hidrører fra Kundekredsens
kunstneriske Fordringer. Dem vil jeg ikke omtale her, ikke
fordi jeg underkjender deres Betydning, men fordi det her
særlig drejer sig om Konkurrenceevnen overfor den store In-
dustri. Men paa Kunstens Omraade er Forholdet et helt
andet end paa det tekniske. I det kunstneriske er det Haand-
værkeren, der har Overtaget, ja saa at sige har Eneret paa
Originalitet og Variationsevne. Dette er ham et værdifuldt
Vaaben, men det fritager ham ikke for ogsaa at skaffe sig de
andre Vaaben. Jeg skal derfor her begrænse min Under-
søgelse til de egentlig tekniske Forbedringer.
Man kan som Hypothese forestille sig en Haandværker,
hvis Iagttagelsesevne og Udviklingsmuligheder er bievne saa
godt udviklede ved en fuldstændig og forstandig Uddan-
nelse, at Betragtning af Tingene selv og Læsning af faglige
Blade er ham nok. Men naar disse Betingelser ikke er til-
stede, eller kun i ufuldkommen Grad, saa er den frivillige
Hjælp, der kan ydes Haandværkeren til Forbedring af hans
Teknik, et af de mest virkningsfulde Midler til at forbedre
hans Konkurrenceevne.
To Ting er nødvendige for at naa det sociale og økono-
miske Resultat, vi sætter os som Maal, nemlig at besidde
Viden og at formaa at udbrede den. Man maa derfor have
en Centralanstalt for Undersøgelser og et Centrum for en Ud-
bredelsesvirksomhed, der faar sit Indhold derfra.
Hvorledes bør nu disse to Centralanstalter indrettes?
Skal de nødvendigvis være adskilte, eller er der maaske For-
del ved at sætte dem i nøje Forbindelse med hinanden? Det
er det, som nu skal undersøges.