Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 141 —
Men det gjælder ikke alene om at iagttage de Omdannel-
ser, som allerede er bragt til Anvendelse; Anstalten maa ogsaa
kunne forudse dem, i det Øjeblik en Opfindelse melder sig.
De fleste Landes Lovgivninger har sikret Ejendomsretten til
Opfindelser samtidig med at sikre deres Udbredelse. Det vil
derfor være nemt at faa en fuldstændig international Forteg-
nelse ved Hjælp af en Samling af Patentbevillinger og viden-
skabelige Tidsskrifter.
Naturligvis maa de Slutninger, der drages af disse Under-
søgelser, anvendes med Forsigtighed; i alle Forhold, og særlig
hvor det drejer sig om Forandringer i den industrielle Ud-
vikling, udkræves der Omtanke og Maadehold. Men for en
Institution, som skal bedømme Retninger, beregne Muligheder
og vurdere Erfaringer, er Kundskab om de nævnte Forhold
uundværlig. Da det imidlertid i Reglen tager Tid, før en Op-
findelse trænger saaledes igjennem, at man maa regne med
den i Konkurrencen, vil vor Undersøgelsesanstalt ikke behøve
at skynde sig saa meget med de Raad, den skal give Anstalten
til Udbredelse af nye Oplysninger blandt Haandværkerne.
B. Undersøgelser angaaende Handelsteknikken.
Et Centrum til Undersøgelse af og Indhentning af Op-
lysninger om Udviklingen paa det handelstekniske Omraade
er endnu mere nødvendig, netop fordi Vanskelighederne paa
dette Omraade er endnu større. Den ideale økonomiske Ord-
ning vil næsten være naaet den Dag, da man finder Midler
til, uden Svig og uafhængig af al Spekulationsaand, at tilpasse
Produktionen efter Forbrugets Krav.
Selv Manchesterskolen anerkjender dette Princip, samtidig
med at den overlader til en ganske ureguleret Systemløshed at
overføre det i Praksis. Loven om Tilbud og Efterspørgsel er
for den det eneste Middel til at regulere Markedet, til at op-
rette en evig ustadig Ligevægt mellem Produktionsmarkedet
og Forbrugsmarkedet; Kriser erklæres for permanent uund-
gaaelige. Det var paa den Maade, Lægevidenskaben optraadte
i gamle Dage, da den kun viste ringe Interesse for en sygdoms-
forebyggende Hygiejne, men gjemte al sin Opfindsomhed til
det Øjeblik, da Sygdommen var fuldt udpræget.
Den kriseforebyggende Handelshygiejne søger sin Basis i