Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146 —
7de Kapitel: Sammenslutning.
1. Udvikling af Principperne.
Kan Haandværkernes Konkurrenceevne paavirkes, ved at
de slutter sig sammen? Der kan ikke være Tvivl om, at
Svaret paa dette Spørgsmaal maa blive bekræftende.
Konkurrencekampen er bleven særlig skærpet, efter at
Koncentrationens Fænomen har udviklet sig i den økonomiske
Verden. Haandværkernes farligste Konkurrenter nyder godt af
denne Koncentrations Fordele, men de maa ganske vist ogsaa
bære dens Ulemper, og det er af Vigtighed for Haandværkerne
at udnytte denne svage Side. Lad os imidlertid i Øjeblikket
kun se paa de Fordele, der er knyttede til Koncentrationen:
Produktionshastighed, Formindskelse af Fabrikationsprisen
som Følge af Besparelse i Raamaterialets Pris, Driftsomkost-
ningernes Fordeling paa en stor Mængde Gjenstande, simpli-
ficeret Ledelse af Forretningen, forbedrede Maskiner, osv.
Det er ikke umuligt for Haandværkerne at følge deres
Konkurrenter paa dette Terræn, og selv om det ikke synes
ønskeligt, at de skal gaa saa vidt som disse, kan man dog
ikke nægte, at en vis Grad af Koncentration vil vise sig nyt-
tig for Haandværkerne, ligesom den har været nyttig for de
Industridrivende Denne Koncentration vil sætte dem i Stand
til at kæmpe med tilsvarende Vaaben, altsaa er den fornuftig;
det er det Svar, som en Undersøgelse af Spørgsmaalets Ele-
menter vilde give a priori.
Talrige Kjendsgærninger, som stadig har gjentaget sig, og
som kan iagttages i alle Lande, bekræfter disse Slutningers
Rigtighed, medens de samtidig yder Korrektiver, der fortjener
at overvejes med samme Omhu som Principperne. For det
første konstaterer vi, at den gavnlige Virkning ikke frembrin-
ges uden Forskjel ved enhver Slags Sammenslutning, dernæst
at Sammenslutning ikke er noget Universalmiddel, og endelig
at selv den bedste Sammenslutning ikke virker avtomatisk,
med uimodstaaelig Kraft
Lad os hurtigt gjennemgaa disse tre negative Erfarings-
sætninger, inden vi indlader os paa at beskrive de positive
Enkeltheder vedrørende Sammenslutninger, der kan styrke
Konkurrenceevnen.