Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 150 — skjelne mellem tre Arter af Sammenslutninger, nemlig: de almindelige Haandværker forening er (Gewerbevereine), de frie faglige Foreninger (Fachvereine), og de økonomiske Andelssel- skaber (Erwerbs- und Wirthschaftsgenossenschaften). A. Haandværkerforeninger. Haand værkerforeningen (Gewerbeverein) er en stedlig Fore- ning, der samler alle Mellemstandens Venner til fælles Forsvar og Fremskridt. Man har kaldt disse Foreninger den Bro, der letter Overgangen fra Lavsforfatningen til den frie Konkurrence. Denne Forklaring stemmer ret nøje med Haand værker- foreningernes historiske Optræden. Man ser Haandværker- foreningerne opstaa umiddelbart efter Næringsfrihedens Ved- tagelse, og deres Virksomhed udvikles i samme Forhold, som Lavsaanden slukkes. Saaledes gaar det til, at medens Haand- værkerforeningerne i Bajern har spillet en betydelig Rolle i den økonomiske Historie lige siden 1807, og de i Baden og Würt- temberg er fulgt hurtig efter, saa hører man nordpaa, i Sachsen og Preussen, først Tale om dem helt henne ved Aarhundre- dets Slutning, og ydermere har disse Foreninger her et helt andet Præg end de tilsvarende i Syden. I de sidste Aar har Haandværkerforeningerne anstrængt sig for at skabe en fri Repræsentation for de borgerlige Inter- esser; efter først at have sluttet sig sammen i nationale For- bund har de dannet en stor Sammenslutning, der strækker sig over hele Tyskland. Man kunde frygte for, at Lovgivnings- magtens Indgriben i 1897 kunde være kommen til at mod- arbejde denne Tendens ved at indføre en officiel og tvungen Repræsentation for de borgerlige Interesser, og Modstanden mod denne Lov er da ogsaa særlig udgaaet fra Haandværker- foreningerne; men efter den første Tids Rivaliseren er fulgt en god Eorstaaelse og et stedse nøjere Samarbejde. Da Rigets statistiske Bureau i 1904 fik den Opgave at foretage en Un- dersøgelse af de Virkninger, som Loven af 1897 havde haft, blev Haandvækerforeningernes Centralkontor Deltager i dette Arbejde. Haandværkerforeningernes Karakter og Virksomhed maa studeres efter Landsdele, og man kan fra dette Synspunkt dele disse Institutioner i tre Grupper. Den første findes i de