Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 156 — kunde kun have et og det samme Formaal: at forsvare de almindelige Interesser, der er fælles for alle Haandværk. Og dette Maal kunde de kun naa ved Hjælp af ensartede Vaaben: Skrifter og Delegeretmøder. Til denne første Kilde til Forvirring kommer der saa en anden, der stammer fra Loven af 1897: Haandværkerkamrene har officielt faaet den Opgave at værne de almindelige Fælles- interesser og har ogsaa paa deres Side forsøgt med Afholdelsen af Møder. Det ældste af disse forskjelligartede Lav er Säch- sischer Innungsverband, der endogsaa har faaet juridisk Eksi- stensberettigelse ved Dekret (af 18. Januar 1888), og snart kom til at omfatte 252 Lav med 10,600 Medlemmer. Efterat Sammenslutningsbevægelsen mellem Lav af samme Fag havde bredt sig (i Aarene 1886 til 1890), begyndte en ny Virksomhedsperiode, karakteriseret ved Forsøg paa Sam- menslutning indenfor en større Skala. Forbundene søgte at skabe Forbindelse indbyrdes imellem sig og dannede snart en fast, blivende Sammenslutning for hele Riget: Centralaus- schuss Vereinigter Innungsverbände Deutschlands (Centralstyrelsen for Tysklands forenede Lavsforbund). C. Andels-lndkjøbs- eller Produktionsforeninger. Disse danner den tredje Slags Foreninger, der er bedst kjendt: Erwerbs- und Wirthschaftsgenossenschaften, for hvis Ud- bredelse Schulze-Delitzsch virkede. I lang Tid var der kun et eneste Agitationscentrum og et eneste Forbund, det som Schulze-Delitzsch selv havde stiftet. Efter Oprettelsen af en Centralbank for Foreningskredit (Cen- tral-Genossencha/'tskasse, Lov af 1895) fik den til Opgave at sørge for Udbredelsen af Andelsbevægelsen, og der har dannet sig et nyt Forbund uden Tilknytning til politiske Partier for paa en Gang at virke for Oprettelsen af Foreninger og lette Tilværelsen for disse. Det er Hauptverband gewerblicher Ge- nossenschaften (de faglige Andelsselskabers Hovedforening). Jeg skal indskrænke mig til at give nogle karakteristiske Træk fra de Former af økonomiske Sammenslutninger, som stærkest berører Haandværkernes Konkurrenceevne. Nogle nærmere Oplysninger om en og anden Institution af den allerede beskrevne Type vil yderligere fremhæve, hvad jeg ovenfor har sagt om deres Indflydelse paa Konkurrenceevnen.