Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 165 — gjøre sig det Spørgsmaal, om nu ogsaa denne Omdannelse er forenelig med en selvstændig Haandværkerstands Bestaaen, og om man derved forøger Haandværkerens individuelle Kon- kurrenceevne, i det mindste naar Foretagendet antager kapi- talistisk Form, og Selskabet overtager alle Stadier i Produkti- onen. Min personlige Mening er den, at man tjener Haand- værkernes Konkurrenceevne bedre, naar man hjælper dem i Retning af individualiseret Produktion, som man da skulde stille i Modsætning til Masseproduktionens Resultater. Det vilde være ligesom at skabe et lukket Omraade, hvor Haandvær- keren næsten vilde kunne have et Monopol, fra det Øjeblik da Forbrugeren lærer at vurdere og foretrække hans Frembrin- gelser. Mekanisk Værktøj vilde i saa Fald kun blive anvendt til forberedende Arbejder— til at fremstille Halvfabrikater — og et Andelsværksted vilde kun blive en Undtagelse. Hvis man betragter Sagen ud fra et videre Synspunkt, nemlig som Led i Kampen imod den kapitalistiske og indu- strielle Koncentration, saa faar Oprettelsen af Andelsværksteder for den lille Industri en helt anden Betydning. Men jeg me- ner, at man skal gjøre Forskjel mellem Haandværkeren og den lille Industridrivende, at der er god Grund til at op- retholde Haandværkets Konkurrenceevne imod Industrien, og at der i dette Øjemed kan være Tale om eventuelt at opgive visse Arbejder for at lægge sig saa meget mere efter andre. Disse Andelsforetagender er mere udbredte i Tyskland end i Øslerrig og hovedsagelig i Træbearbejdningsfagene. Skomagerne i Berlin har anvendt Princippet paa en in- teressant og, saa vidt jeg tror, i sin Slags enestaaende Maade. Stifterne var til at begynde med 125 i Tallet, men da Aktierne skulde indbetales, fandt der Frafald Sted. Da man efter et halvt Aars Arbejde"gjorde et foreløbigt Regnskab op, som gav Tab til Resultat, forlod nogle uvidende Deltagere Sagen. Sel- skabet tæller nu kun 98 Medlemmer, der tilsammen har ind- skudt 9000 Mk. Kapital. Regeringen bevilgede dem en Un- derstøttelse til Etableringen paa 1,200 Mk. Resten af Kapitalen ca. 20,000 Mk. laantes til 4 Procent i den preussiske Central- kasse for Andelsselskaber. Vi skal nu se, hvori Fordelene ved Systemet bestaar. Ved Enkeltproduktionen kan Skomageren, der er begyndt med at tage Afstøbning af hver af sine faste Kunders Fødder, blive