Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 168 -
Grad nærmer sig til at blive almindelige Handelsforetagen-
der.
De første holder bestemt paa kun at arbejde paa Bestil-
ling, og paa at Lokalerne er det eneste, de laaner ud, saaledes
som Urmagernes Andelsselskab i Berlin. Disse Selskaber er
altid tilgængelige for nye Medlemmer, særlig for de smaa, og
søger ikke noget Paaskud til at begrænse Medlemsantallet og
derved forøge Fortjenesten for nogle enkelte.
De andre lader sig lettere overbevise om, at hvis man vil
kæmpe mod Stormagasinerne, maa man bære sig ad som de.
Først siger man til hinanden, at Lageret til enhver Tid skal
være fuldstændigt paa alle Omraader, og hvis ikke Medlem-
merne forsyner det af egen Drift, bestiller man derefter rask
væk og betaler derfor, i den Hensigt at forøge Dividenden ved
Udbyttet af disse Salg.
I de Selskaber, hvor der gives Laan paa de leverede Va-
rer i noget betydeligt Omfang, faar man hurtigt Laantagerne
overbevist om, at det er simplere ligefrem at sælge Varerne,
saa man ikke behøver at bekymre sig for eventuelle Til-
bagebetalinger eller ulejlige sig med at betale Renter i Mellem-
tiden. Dermed bliver Udstillingsforeningen omdannet til en
Salgsforening, hvis eventuelle Dividende bliver det væsentlige
Lokkemiddel. Derfra og til kun at optage nye Medlemmer
med klogt Forbehold er der kun et Skridt, eftersom det er
givet, at Udelukkelsen af nye Medlemmer vil have til Resultat,
at Udbyttet bliver at dele mellem et ringere Antal Personer.
Man kan ogsaa inddele Selskaberne efter deres Handels-
fysiognomi. Saaledes er der nogle, som er mere Specialister,
f. Eks. Urmagerne i Berlin; andre begrænser sig til to sam-
arbejdende Fag, f. Eks. Snedkerne og Tapetsererne; atter an-
dre samler alt, hvad der hører til Møbelindustrien, hvor for-
skjellige de paagjældende Ting end er, og danner derved vir-
kelige Salgsmagasiner, som Gewerbehalle i München.
Denne Slags Selskaber er meget talrige i Tyskland. Det
preussiske Centralkontor overvejer Muligheden af ved deres
Hjælp at skaffe Udstillinger af Værktøj og Varer almindelig
Udbredelse og er begyndt at yde et stort Antal af dem Stats-
understøttelse. x)
J) Jfr. Verwaltungsbericht des K. Preuss. Landesgewerbeamts, 1907,
P. 398—409.