Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 168 - Grad nærmer sig til at blive almindelige Handelsforetagen- der. De første holder bestemt paa kun at arbejde paa Bestil- ling, og paa at Lokalerne er det eneste, de laaner ud, saaledes som Urmagernes Andelsselskab i Berlin. Disse Selskaber er altid tilgængelige for nye Medlemmer, særlig for de smaa, og søger ikke noget Paaskud til at begrænse Medlemsantallet og derved forøge Fortjenesten for nogle enkelte. De andre lader sig lettere overbevise om, at hvis man vil kæmpe mod Stormagasinerne, maa man bære sig ad som de. Først siger man til hinanden, at Lageret til enhver Tid skal være fuldstændigt paa alle Omraader, og hvis ikke Medlem- merne forsyner det af egen Drift, bestiller man derefter rask væk og betaler derfor, i den Hensigt at forøge Dividenden ved Udbyttet af disse Salg. I de Selskaber, hvor der gives Laan paa de leverede Va- rer i noget betydeligt Omfang, faar man hurtigt Laantagerne overbevist om, at det er simplere ligefrem at sælge Varerne, saa man ikke behøver at bekymre sig for eventuelle Til- bagebetalinger eller ulejlige sig med at betale Renter i Mellem- tiden. Dermed bliver Udstillingsforeningen omdannet til en Salgsforening, hvis eventuelle Dividende bliver det væsentlige Lokkemiddel. Derfra og til kun at optage nye Medlemmer med klogt Forbehold er der kun et Skridt, eftersom det er givet, at Udelukkelsen af nye Medlemmer vil have til Resultat, at Udbyttet bliver at dele mellem et ringere Antal Personer. Man kan ogsaa inddele Selskaberne efter deres Handels- fysiognomi. Saaledes er der nogle, som er mere Specialister, f. Eks. Urmagerne i Berlin; andre begrænser sig til to sam- arbejdende Fag, f. Eks. Snedkerne og Tapetsererne; atter an- dre samler alt, hvad der hører til Møbelindustrien, hvor for- skjellige de paagjældende Ting end er, og danner derved vir- kelige Salgsmagasiner, som Gewerbehalle i München. Denne Slags Selskaber er meget talrige i Tyskland. Det preussiske Centralkontor overvejer Muligheden af ved deres Hjælp at skaffe Udstillinger af Værktøj og Varer almindelig Udbredelse og er begyndt at yde et stort Antal af dem Stats- understøttelse. x) J) Jfr. Verwaltungsbericht des K. Preuss. Landesgewerbeamts, 1907, P. 398—409.