Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

181 — saa ser man ikke, hvilke Fordele de skulde kunne have af at være fremtvungne fra oven og holde deres Medlemmer imod disses Vilje, men det er let nok at se Ulemperne ved en saadan Ordning. Disse Ulemper viser sig endogsaa, saa snart Statens Velvilje overfor saadanne Foreninger gaar ud over Grænserne for en taktfuld Opmuntring af dem og i Stedet for at have Karakteren af at yde Oplysninger gaar over til at give dem direkte Støtte. Men et er officielt at paabyde et økonomisk Samarbejde mellem Haandværkerne, noget ganske andet at lette deres faglige Sammenslutningers Oprettelse og Virksomhed. Denne Forskjel er ikke altid bleven iagttaget, og deraf opstaar en beklagelig Forvirring i Vurderingen af visse Landes økonomi- ske Politik og af selve Principperne. Paa dette Omraade kan fuld og absolut Afholdenhed fra Statens Side ligesaa lidt for- svares som altfor stærk Indgriben fra dens Side. Hvorledes Sammenslutningens Art end er, saa trænger den til Lovens Hjælp for at kunne eksistere og for at nyde Domstolenes Be- skyttelse. Staten bør skabe en Lovgivning, der passer til Haandværkernes Trang til Sammenslutning. Desuden kan de offentlige Myndigheder træffe mange For- anstaltninger, som giver Foreningerne gunstige Betingelser for deres normale Udvikling og Virksomhed, uden derfor at op- træde uretfærdig-partisk overfor dem. Og hvis man gaar ud fra, at økonomisk Sammenslutning er et virksomt Middel til at forbedre Haandværkernes Stilling, synes det ogsaa, naar alt kommer til alt, vanskeligt at frakjende Statsmyndighederne den Opgave at udbrede Kjendskab til alt, hvad der har Be- tydning for disse Foreningers Udvikling, og at deltage i en Fremhjælpsvirksomhed for disse Foreninger, der hovedsagelig bør have Karakteren af økonomisk Undervisning. 2. Staten har ogsaa den Opgave at give Haandværkerne Midler i Hænde til at skaffe sig de Oplysninger, som er uund- værlige for deres Forretningsledelse. Dette maa ske gjennem et offentligt Kontor, som Stalen alene er i Stand til at oprette, fordi den raader over Midler til Undersøgelse og Kontrol, som ligger udenfor Privatmænds Rækkevidde. Jeg tænker her særlig paa de Centralundersøgelsesanstalter, hvis Virksomhed og Opgave jeg har beskrevet, tillige med den Anstalt til Op-