Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 191 hverken en tvungen Dygtighedprøve eller en tvungen Læretid. Imidlertid indeholder Artiklerne 126 og 132 et fuldstændigt Opmuntringssystem, der skal tilskynde til at gjøre udstrakt Brug af Lærlingeforholdet, og de bestræber sig ligeledes for at fjærne alle Aarsager til, at Lærlingeforholdet skulde komme i Forfald eller misbruges. Der eksisterer en Ret til at holde Lærlinger, som kan suspenderes eller helt fratages vedkom- mende (Art. 126 til 129); Parternes gjensidige Rettigheder er fastsatte ved Lov og skal anerkjendes skriftligt (Art. 126 b til 128). Den samme Lov overdrager Haandværkerkamrene det Hverv at ordne og vaage over Lærlingeforholdet (Art. 103 e) og at oprette afsluttende Prøver for Lærlinger (Svendeprøver), og de offentlige Distriktsmyndigheder skal bære de Omkost- ninger, der følger af dette Tilsyn (Art. 103 I). Denne Ordning skaber alt i alt en indirekte Indgriben fra Statens Side til Gunst for Lærlingeforholdet. Den belgiske Lovgivning giver ikke Bestemmelse angaa- ende Lærlingeforholdet, men de Tilskud, som Regeringen ud- deler, tilstaas kun Mestre, hvis Dygtighed er utvivlsom, og som overholder en Række Betingelser af lignende Art som dem, som er optagne i forskjellige Landes Lovgivning om dette Emne. Schiveitz stod længe vaklende i sit Forhold til Lærlinge- væsnet, men har nu begyndt en udpræget Udvikling i Retning af at ]ade Regeringen træde i Stedet for det private Initiativ paa dette Omraade. Mærkeligt nok er det Mestrenes Hovedorganisation, 1'Union Suisse des Arts et Métiers, der har forberedt den offentlige Me- ning paa en Udvikling i den Retning. Man kan i den første af de Beretninger, som hvert Aar udarbejdes af den Central- kommission for Lærlingeprøver, der er udgaaet fra selve Unio- nen (1889), læse en Lovtale over det private Initiativ: »Kun Overtalelse udretter noget . . . ved Tvang opnaar man intet«, men Beretningen for 1906 glæder sig over at se Unionen mere og mere fortrængt af Staten: »Det er ikke nok, at der gives Adgang til at underkaste sig disse Prøver; de maa paabydes som Pligt« (Pag. 2). Centralkommissionen fastslaar, »at den ikke mer har Karakteren af en ledende og kontrollerende