Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 206 — sten ogsaa gjøre det lettere for uredelige Skyldnere at und- drage sig Betaling, og derved vil der være aabnet Muligheder for endnu alvorligere Misbrug. En schweitzisk Forbundslov af 11. Avgust 1889, som skulde revidere Fallitlovgivningen, udvidede dennes Omraade ogsaa til Ikke-Handlende og oprettede en Retsforfølgnings-Insti- tution for at formindske Inddrivelsesomkostningerne for smaa Gjældsposter og formindske Antallet af de Tilfælde, hvor Ret- ten maa gribe ind. Det synes dog ikke, at man kan tilskrive den nogen afgjørende Indflydelse paa Kundernes Vaner. Man kan altsaa antage, at Betalingslangsomheden ikke kan bekæmpes eftertrykkeligt og i selve sine Kilder ved Hjælp af Lovparagraffer. Visse Institutioner kunde maaske indirekte bidrage til at ændre de gængse Vaner hos Haandværkernes Kunder. I Bel- gien og Tyskland venter man sig meget af det ny indførte System med Betaling med Checks gjennem Postvæsenet. Det lader til, at Check’ens Demokratisering vil skabe større Fly- denhed i de individuelle Pengereserver og bidrage til at ud- vikle det kjøbende Publikums Varer i Retning af større Han- delsmæssighed. Men Erfaringerne fra Østerrig og Schweitz lærer os dog ikke noget afgjørende paa dette Punkt. En anden indirekte Maade at formindske Kreditbehovet paa er at tilfredsstille dette paa anden Maade end ved Laan. Jeg kjender dog ingen anden Kredittrang, som har givet An- ledning til saadan Indgriben fra Statsmyndighedernes Side, end den, der foranlediges ved Driftens Omdannelse og Tran- gen til nye Maskiner. Og den skal jeg komme tilbage til et andet Sted. B. Vedrørende den direkte Kredit. Naar vi skal til at undersøge, hvorledes Statsmyndig- hederne kan stille sig med Hensyn til den direkte Kredit, saa vil det være praktisk at skjelne imellem Realkreditten og den personlige Kredit. I. Realkreditten. Grundlaget for Realkreditten er lagt af Lovgivningen gjen- nem Lovbestemmelserne om Pant og om privilegerede For-