Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 209 — A. Lovbestemmelser. — Den tyske Rigslovgivning har efter en lang og tilfredsstillende Erfaring angaaende Gjensidighed gjennemført Ensartethed i Lovbestemmelserne for Kreditasso- ciationer. Faa Love bærer i saa høj Grad som Loven af 1. Maj 1889 Præget af være forfattede med det Maal for Øje omhyggeligt at tilpasse Lovgivningen efter eksisterende Krav og Institutioner. Den støtter sig iøvrigt til ældre Love, særlig til den preussiske Lov af 27. Maj 1867. I Følge tysk Ret kan Haandværkerkredit ydes af Fore- ninger af enhver Art, der er anerkjendte af den borgerlige Lov og Handelslovgivningen, samt desuden af Andelsselska- ber (Genossenschaften), der nyder godt af særlige Lovbestem- melser. Loven definerer disse Sammenslutninger, som ikke er stiftede med Pengefordel for Øje, paa følgende Maade: »De Sammenslutninger, hvis Medlemsantal ikke er begrænset, og som ved fælles Anstrængelser virker for Forbedring af de Arter at Industri og Handel, som deres Medlemmer udøver, og fornemmelig: 1. »Laane- og Kreditorganisationer . . . .« Disse Selskaber virker ved Hjælp af lignende Organer som de Foreninger, der har Handelsformaal for Øje: Et Bestyrelses- raad, Inspektører eller Kommissærer, en Plenarforsamling, som godkjender Regnskabet og har den højeste Magt. Men de adskiller sig fra dem ved væsentlige Kjendemærker: der er altid aaben Adgang for nye Medlemmer, der findes et særligt 3 ilsyn, i Reglen ved en toaarig Kontrolkomité, der uddeles ikke Dividender, der kan ikke disponeres over Grundkapitalen, og en Kontrol fra Regeringens Side finder Sted. Denne Ordning har staaet ved Magt snart i tyve Aar uden at give Anledning til alvorlig Kritik. Man kan deraf slutte, at den virkelig passer for de nu foreliggende Forhold i Tyskland, og at den paa den ene Side svarer til Haand vær- kernes økonomiske Trang og paa den anden Side til dette Lands Styrelsessæt. Selv om den ikke i alle Enkeltheder kan overføres til et Land, hvis Styrelsessæt er anderledes, er det dog rimeligt at tro, at de Hovedtræk, som den fastslaar, vilde passe for gjensidige Kreditassociationer for Haandværkere i alle Lande. Den italienske Lovgivning byder Kreditinstitutionerne for Haandværkere to forskjellige lovmæssige Former. Ved den 14