Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 249 — træder i højst forskjellige Former, uden at man med Sikkerhed kan sige, hvilken der er den bedste. Her spiller nemlig igjen Omgivelserne og Tilpasningen efter Forholdene en Hovedrolle; den bedste Form er den, der passer bedst til Fornødenhederne i det Land, hvor den skal virke, og det vil i Reglen være den, der slutter sig nøjest til Landets Traditioner. Desuden maa man huske paa, at hvor fuldkommen end en Institution i og for sig er, saa afhænger dens Nyttevirkning dog altid af de Individers Dygtighed, hvoraf den bestaar. Denne Sætning har jeg i det hele lagt til Grund for mine Undersøgelser, idet jeg særlig har lagt Vægt paa den enkelle Haandværkers Dygtighed og Forøgelsen af hans individuelle Konkurrence- evne. Der bør heller ikke at lægges nogen anden Maalestok til Grund for de Institutioners Virksomhed, som skal arbejde sammen med de offentlige Myndigheder. I Tilknytning til disse Bemærkninger vil jeg gjøre op- mærksom paa, at i vor moderne Retsorden synes de perma- nente repræsentative Raad kun kaldede til at spille en kort- varig Rolle. De danner paa en Maade en Overgangsform til den endelige Afgrænsning af Virksonihedsomraaderne mellem Cen- traladministrationen og de faglige Organisationer, som er un- der Udvikling Derfor maa det vække Forundring, at man i Preussen, efter for ni Aar siden ved en almindelig Rigslov at have Oprettet en fuldstændig Organisation for Haandværkernes Interesser gjennem Lav og Haandværkerkamre, dog har fundet det nødvendigt ved Siden af Centralkontoret (Landesgewer- beamt) at stille et permanent Baad (Ständige Beirat), hvis Opgave, som den beskrives i § 19 af Oprettelsesreglementet (20. Marts 1905), nøjagtigt svarer til den, der allerede var be- troet Haand værkerkamrene i Følge § 103 af Loven af 26. Juli 1897, medens Raadets Medlemmer* direkte udnævnes af Mini- steren. Dette permanente Raad betegner iøvrigt i sin Form et betydeligt Fremskridt fremfor andre lignende Institutioner: det kan nemlig udvides uden Grænse. Det bestaar af to Grup- per, af hvilke den ene kaldes den almindelige Afdeling, medens den anden er en Samling af specielle Afdelinger, hvis Antal er ubegrænset. Naar man gjennemser Protokollen for det første Møde i den almindelige Afdeling, ser man, at de 46 mødte Medlem-