Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
- 271 — I 1901 strandede Unionens Forsøg paa at oprette faste Tilskud til Lærlingers Uddannelse. Arten af de Forhandlinger, der førtes mellem Unionen paa den ene Side og Kantonerne og Forbundets Industridepartement paa den anden, giver det Indtryk, at Konflikten hovedsagelig var af administrativ Natur1). Da Eksamenskommissionen atter i 1902 havde optaget Lærlingespørgsmaalet til Diskussion, var Stemningen for Stats- indgriben kraftigere end i Forsamlingen af 1894, og følgende Ønsker fremsattes for Ministeriet: »At en Forbundslov maa regulere Lærlingeforholdet. At Lærlingeprøverne og Opmun- tringen af den faglige Uddannelse hos Mestre maa faa en fast officiel Ordning gjennem Forbundsdekret, saaledes at der frem- tidig sikres dem Tilskud fra Forbundet, fra Kantonerne og Kommunerne.« I 1903 udgav Unionen 1ste Udgave af et Agitations- skrift »Zweck und Nutzen der Lehrlingsprüfungen« (»Lærlinge- prøvernes Formaal og Nytte«) for at formaa Lærlinger og Mestre til at interessere sig mere for Prøverne. I 1904 skred den til en Revision af Mønster-Lærlingekontrakten, idet den hovedsagelig støttede sig til Erfaringer fra Handelsdomstolene i Basel, Bern og Zürich. Det private Initiativ i Schweitz besidder ogsaa andre meget interessante Institutioner af ejendommelig Type, nem- lig Lærlingeværneforeningerne; det er frie Institutioner, lige- som den af Union Suisse des Arts et Métiers oprettede Eks- amenskommission, men har intet hverken med den eller med Unionen at gjøre. Disse Lærlingeværneforeninger skylder deres Oprettelse til nogle Undersøgelser, som Unionen foretog i 1891 —92 angaaende Lærlingevæsnets Tilstand. Det store Société Suisse d’Utilité publique (det'schweitziske Selskab til Almen- vellets Fremme) blev grebet af de fremstillede Forhold og til- bød sin Medvirkning. I September 1893 drøftede man Grund- laget for en Institution til »Beskyttelse for den arbejdende Ungdom«. I Mellemtiden havde man i Thurgau gjort Forsøg med en Institution, som kaldtes »Lærlingeværneforeningen«; Zürich oprettede en lignende ved Slutningen af Aaret 1893, og dette Navn blev staaende som det endelige. Overalt, hvor disse Værneforeninger er bleven oprettede, \) Jfr. Jahresbericht, 1902, pp. 28 og 30.