Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 286 — Alle disse Bestemmelser skal staa trykt paa Regningerne, og Haandværkerne skal blive enige om kun at bruge saadanne Regninger. 2. Lavene og Haandværkerforeningerne skal føre en uop- hørlig Kampagne for at faa ændret deres Kunders nuværende Betalingsvaner. I dette Øjemed bør der f. Eks.: a) holdes langt flere offentlige Foredrag, hvor Ulemperne ved den langsomme Betalingsmaade forklares, støttet paa Eks- empler; b) udgives Agitationsskrifter, henvendte til det kjøbende Publikum med indtrængende Opfordring til af alle gode Grunde at betale sine udestaaende Regninger; c) oprettes Kursus for Haandværkere og deres Hustruer og Døtre for at lære dem Nøjagtighed ved Regningers Affattelse. Ordningen af den direkte Kredit kan vanskelig tænkes uden Medvirken fra faglige Organisationer. Ved at undersøge de foreliggende Eksempler (Side 109 og flg.) har vi jo godt- gjort, at den personlige Kredit kun eksisterer der, hvor Fore- ninger, stiftede ved privat Initiativ, medvirker ved dens Be- villing. Det er paa dette sidste Stadium — Laanets Bevilling —, som jo ogsaa er Opgavens praktiske Side, at man klarest erkjender den Rolle, som den private Virksomhed, baade En- keltmands men navnlig Foreningers, bør spille i denne Sag. Kredittens endelige Bevilling er den Side af Sagen, som man hidtil har beskjæftiget sig mindst med; medens Kreditinstitu- tionernes Forsyning med Kapital fra Centralkasser og deres tekniske Virkemaade har været Gjenstand for fortsatte Refor- mer og stadig Drøftelse paa Kongresser i Frankrig og Tysk- land, saa er Maaden, hvorpaa Kreditten tildeles, vedbleven at være den samme som ved den kooperative Bevægelses Be- gyndelse. De faglige Foreninger begynder med Rette at rejse sig imod denne Tingenes Tilstand. Det tidligere skildrede Eks- empel fra Frankfurt (S. 127 o. flg.) var Hr. v. Miquels Værk. Det er ikke mindre interessant at se, at stadig flere og flere af de faglige Foreninger griber ind af egen Drift. Saaledes forsøger Bagerne i Nürnberg og Skrædderne i Wien og Brüs- sel, Skomagerne i Wien o. fl. selv at stifte Institutioner til