Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 297 — af Laantagerne gjennem Selvhjælpsforeninger (S. 113—117); Pro- duktionslaan og Reglerne derfor, de benyttede Spørgeskemaer m. m. (S. 117—122). De tyske Kreditorganisationer: Raiffeisen og Schultze- Delitzsch (S. 123 —126); Haandværker- og Lavsbanker, de Hessen- Nassauske Banker i Frankfurt og deres Virksomhed (S. 127 — 132); Kvæghandelsbankerne (S. 133—136). Maskinlaanskredit i Belgien (S. 136—138). Statsvirksomhed til Kredittens Fremme. Indirekte, til Formind- skelse af Kredittrangen: Forholdsregler i Tyskland til Paaskyndelse af Statens Betaling ved Leverancer (S. 204); Forsøg paa at indføre Forhalingsrente og forkorte Præskriptionsfristen (S. 205); Revision af Fallitlovgivningen, Udbredelse af Checksystemet (S. 206). — Direkte: Forsøg paa at faa Bogfordringer og Bedriftens Værdi anerkjendt som Kreditgrundlag (S. 207—208); tysk Lovgivning om Kreditorganisationer (S. 209); den italienske Sparekasselovgivning (S. 210—211). Statens Oprettelse af Centralkasser til Haandvær- kerbankers Forsyning med Penge; den preussiske Central-Genossen- schaftskasse (S. 212 — 216); Statsvirksomhed for at undervise Haandværkerne i Kredittens Brug (S. 217—218). Kreditgivning, dens Ulemper og Midler derimod: Se under »Forbrugernes Opdragelse«. Leverancer til det offentlige; Licitationer. Statens Pligt til at give Haandværkerne samme Adgang til offentlige Leverancer som Storindustrien (S. 177, 182 og 225—226); Leverancernes Udstyk- ning fagvis eller i Lodder (S. 227—228); Afskaffelse af det billig- ste Tilbuds ubetingede Førsteret (S. 228 — 229); Haandværkernes Fortrinsret i visse Tilfælde (S. 230). Haandværkerorganisationer- nes Magt til at fremtvinge Reformer paa dette Omraade godtgjort i Tyskland (S. 291—292). Læreforholdet, Lærlingevæsen: Se under »Haandværkernes Uddannelse«. Mellemstandskoutoret i Belgien: Se under »Haandværkets Teknik« og »Statsinstitutioner til Haandværkets Fremme«. Mesterkursus: Se under »Haandværkets Uddannelse*. Museer: Faglige Museers Indretning og Betydning som Under- visningsmidler for Haandværkerne (S. 55 — 57). Oplysninger om forskjellige Museer: Industrimuseet i Basel (S. 58), Kunstindustri- museet i Zürich (S. 60), Industrimuseerne i Darmstadt (S. 62), Stuttgart (S. 63) og Nürnberg (S. 64 flg.). Museer til Smagens Uddannelse hos Forbrugerne (S. 171 Hg.). Statens Pligter overfor