Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 296 — pierende Undervisning« : ved Industrimuseet i Nürnberg (S. 79— 82), i Hannover og Belgien, særlig de belgiske Skrædderkursus (S. 82—85). Haandværkets Rekrilterillg: Se under »Haandværkeres Ud- dannelse«, Afsnittet »I Læretiden«. Haandværkets Teknik, Udvikling deraf. I Almindelighed: De dertil fornødne Midler; Centralanstalter til Undersøgelser vedrørende den industrielle Teknik, nye Maskiner, tekniske Opfindelser etc. (S. 138—141); do. vedrørende Handelsteknikken: Statistiske Oplys- ninger angaaende Forholdet mellem Produktion og Forbrug, Over- produktion, Stormagasiner (S. 141 — 142). Hvorledes de vundne Resultater kan gjøres almindelig bekjendt (S. 143—144). Praktiske Eksempler: Den østerrigske »Gewerbeförderungs- anstalt« i Wien (S. 144—145); sammes Værksteder, dens Arbejde for Fremme af x^ndels-Produktionsselskaber og af det frembragte Arbejdes Afsætning (S. 239—241). Det belgiske Mellemstandskon- tors tekniske Afdeling (S. 241—243). Belgiske Fagorganisationers Samarbejde med Mellemslandskontoret til Tilvejebringelse af Haand- værks- og Produktionsstatistik (S. 279—280). Illoyal Konkurrence: Se »Konkurrencens Regulering«. Illdkjobsibreilinger: Se »Foreninger«. Konkurrencens Regulering. Lovgivning imod Avktionssalg af nye Varer (S. 231); Lov mod illoyal Konkurrence i Frankrig (S. 232) og i Tyskland (S. 233—235). Forfatterens Forslag til en samlet Lov om Konkurrencens Udøvelse, derunder Likvidations- udsalg, Vandreudsalg, Avktioner m. ni. (S. 235—238). Forenin- gers Virksomhed i Tyskland til Overholdelse af Lovene imod illoyal Konkurrence (S. 288—290). Kredit for Haandværkere. Principperne i Almindelighed: Haandværkerens dobbelte Virksomhed som Producent og Hand- lende; Haandværket og Industrien; Haandværkernes Kredittrang og Opdragelse til Kredittens rette Brug (S. 86—90). Kredittens sær- lige Tilpasning efter Haandværkernes normale Behov: til Etable- ring, Udvidelser, forbedret Værktøj, Driftskapital (S. 91—97); til »unormale Kreditbehov« (S. 98 —100). Hvor Pengene skal komme fra: Centralbanker og Sparekasser, Kapitaltilskud fra Staten (S. 101 — 108). Kreditorganisationer for Haandværkere i forskjellige Lande: De italienske Sparekasser og deres Virksomhed, deres »Æreslaan« og specielle Kredit for Haandværkere (S. 109—112); deres Opdragelse