Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 30 — Det var, hvad der er udrettet ved privat Initiativ. Den tyske Næringslov (Gewerbeordnung) fremsætter ikke en forudgaaende Lægeundersøgelse som principiel Fordring, men den gjør en vis Indrømmelse overfor den fysiske Side af Sagen ved at anerkjende legemlig Uskikkethed for Professio- nen som lovlig Grund til at hæve en Lærekontrakt (§ 127 b). Reglementet for Understøttelser til Oplæring af Haand- værkslærlinger i Storhertugdømmet Baden (af 8. Juli 1889) stiller i den første Paragraf følgende Betingelser: »Der maa kun antages unge Mennesker, som har endt deres Skolegang og er i legemlig og aandelig Henseende tilstrækkeligt udvik- lede til at lære det paagjældende Haandværk«. Den ministerielle Forordning af 29. Juni 1906, ved hvil- ken der i Belgien indføres Understøttelser til Oplæring af Haandværkslærlinger, foreskriver vel ikke formelt en Læge- erklæring, men i Praksis tilstaas der ingen Understøttelser uden dette Dokument, hvis Nødvendighed desuden fremhæves i det Agitationsskrift, som Regeringen har bifaldet1). Den østerrigske Næringslov (Gewerbeordnung) indeholder intet om, at der kræves særlige legemlige Anlæg for at antages som Lærling, men den anerkjender blandt de Grunde, der berettiger til at hæve Lærlingekontrakten før dens Udløb, »at Lærlingeforholdet ikke kan fortsættes uden Skade for Lærlin- gens Helbred« (§ 101. 2 a). Den bulgarske Lov om Haandværkets Organisation (3. Juli 1903) fordrer, at der skal være et rimeligt Forhold mellem Arbejdet og Lærlingens legemlige Kræfter (Art. 10, 20). I den danske Lærlingelov (af 30. Marts 1889, § 9, 16) er der den samme Tendens, ligeledes i den rumænske Lov om Haandværkets Organisation (af 17. Marts 1902, § 16, 27, 32) og i Størstedelen af de schweitziske Kantoners Love om Lær- lingeforholdet. Haandværkerkamrene i Stuttgart, Ulm, Heilbronn og Reut- lingen er nylig bleven enige om en fælles Redaktion af de reglementariske Forholdsregler, som Næringsloven (§103E&N) tillader dem at træffe med Hensyn til Lærlingeforholdet. § 6 i dette fælles Reglement lyder saaledes: »For at blive antaget J) H. Lambrechts: L’apprentissage de demain dans les metiers bourgeois.