Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

- 41 — materielle Ka ar, at man har oprettet de schweitziske Lærlinge- Værneforeninger. Deres Love giver dem til Opgave at skaffe Lærlingerne passende Kost og Logis, sørge for deres nyttige Beskjæftigelse i Hviletimerne, bidrage til at bevare det gode Forhold mellem Mestre og Lærlinger og komme de velbega- vede, men ubemidlede Lærlinger til Hjælp ved at yde dem Laan eller betale deres Lærepenge. Lærlinge-Værneforenin- gerne yder ogsaa Bistand ved Afslutningen af Lærlingekontrak- terne. Den Skik at betale en Sum til Mesteren som Godtgjørelse for Læretiden er i Aftagende i Schweitz, men den er langtfra forsvunden. Det maa ogsaa betragtes som en betydelig Støtte for Lærlingernes materielle Stilling, at Lærlinge-Værgeforenin- gerne paatager sig at sørge for Betalingen af disse Lærepenge. Udgiften hertil er stor; allerede fra det andet Aar maatte der alene i Zürich betales 3930 Fr. for 43 Lærlinger; i 1897 steg Summen til 5980 Fr., i 1901 til 6535 og i 1903 til 7278 Fr. Siden da har den ikke overskredet dette Tal, uden Tvivl paa Grund af Arbejdslønnens Stigning, hvad ogsaa den Mønster- Lærekontrakt, som P Union Suisse des Arts et Méiiers søger at udbrede, allerede bærer Spor af. Oprettelsen af Statstilskud til Lærlingers Uddannelse maa ogsaa paa sin Side have bi- draget til at formindske Foreningernes Udgifter til Lære- mestrene. L’Union Suisse har bidraget meget til Forbedring af Lær- lingernes Kaar ved at gjennemføre den Skik at have skrevne Lærekontrakter, hvis Indgaaelse er præget af en vis Højtide- lighed, og hvis detaillerede Bestemmelser bidrager til at fæstne Parternes Opmærksomhed ved deres gjensidige Pligter. Den Virksomhed, som Foreningen har udfoldet i denne Henseende siden sin Omdannelse i 1880, er bleven kronet med fuldstæn- digt Held. 15,000 Eksemplarer af Mønsterkontrakten uddeles aarlig; og da den findes hos alle Mestre og i alle Familier, indgaas der ikke længer noget Lærlingeforhold uden skreven Kontrakt, og der benyttes ikke andre Formler for disse Kon- trakter end Foreningens. Efter 1892 begyndte ogsaa Lovgivningsmagten i Kanto- nerne at beskjæftige sig med at forbedre Lærlingernes mate- rielle og moralske Kaar. De Love, som efterhaanden er bievne vedtagne i Kantonerne Neuchatel (21. November 1890), Généve