Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

2den Afdeling. Midler, som kan anvendes efter Læretiden under Udøvelsen af Professionen. Under denne Undersøgelse betyder Haandværkeren den lille Mester, der paa en Gang er Producent og Handlende, saaledes som den traditionelle Haandværkertype er. Uafhængighed, eller nøjagtigere: økonomisk Selvstændighed, er Mellemklassernes karakteristiske Ejendommelighed, og det er ogsaa den, som det er af største Betydning for Samfundet at bevare. »Det, som Staten i dette Spørgsmaal bør arbejde paa, er, at der mellem en blomstrende Storindustri og en Ar- bejderklasse, hvis Kaar stadig bedres, skal bevares Plads for de Hundredetusinder af smaa selvstændige Mestre .... hvis Tilværelse ikke blot er af Betydning for den sociale Organi- sation, men ogsaa for det økonomiske Livs Fremskridt«1)- Naar jeg her undersøger Betingelserne for at udvikle Haandværkerens Konkurrenceevne, gaar jeg ganske naturligt ud fra hans økonomiske Selvstændighed som Grundlag. Saa- længe han ikke er Mester, etableret for egen Regning, er han endnu i Udvikling — befinder sig saa at sige i en F^ore- løbighedstilstand. Konkurrenceevnen vil først ret kunne vur- deres fra den Dag, da han for egen Regning maa maale sig med Industrien. Jeg mener, at Haandværkeren, for at han skal kunne holde Stillingen og end mere for at trænge ind paa Modstanderens *) Tale, holdt af Handelsministeren i det østerrigske Herrehus den 11. Januar 1907, gjengivet i Annalen der Gewerbeförderung, 1. Bind, S. 371 o. tig.