21
1er ophøre. Der kan dog gives Forhold, hvor delte ikke
bliver Tilfældet, men hvor Opdriften tvertimod bidrager lil
al krænge eller kæntre Skibet; dette vil nærmere blive
omtalt i Afsnittet om Stabilitet.
i Ovennævnte Forsøg sætter os ogsaa i S tand lil a t maale
det opadvirkende Tryk, idet Fjedervægtens Skala tydelig
viser, al Trykket varierer direkte med Dybden.
Lader vi en kasseformet Genstand flyde i sail A and,
Fig, 13, kan del paa lignende Maade vises, al med 1 Fod
Dybgaaende udøves et Tryk af 64 Ibs paa hver Kvadratfod
ANTAL FOD UN- OPADVIRKENDE TRTH
DER OVERFLADIN (OPDRIFT) PRO F OD
Fig. 13. Viser Vandels tiltagende Tryk i Forhold til Dybden.
af Kassens Bundflade, og at Trykket med 2
forøges lil 128 Ibs. pr. Kvadratfod o. s. v.
ständig vokse i Forhold til Dybden. Paa
Fig. 13 er gjort et Forsøg paa at vise
denne Trykforøgelse ved at gøre Skra-
veringen, som forestiller Vandtrykket,
mørkere efterhaanden som Trykket til-
tager.
Vi vil nu undersøge Retningen, hvori
Trykket virker. Tag el Kar med gen-
nemborede Sider, som vist i Fig- 14, lyid
Karret med Vand, og del vil strømme ud
i Retninger, som er vinkelrette paa Kar-
rets Sider. Eller, lad det samme Kar,
naar det er tomt, nedsænkes i Vand, saa
vil vi se, at Vandet strømmer ind i
Karret i Retninger, som er vinkelrette
paa Karrets Sider, saaledes som del
ses paa Figuren. Disse Forsøg viser
tydeligt, at Vandels Tryk allid, og paa
Fod Dybgaaende
Trykket vil
be-
Fig. 14.
Vandets Tryk.