Kend Dit Skib

445 af Krængningsvinklen og saaledes faar vi X cot 0 - GM, som er Metacfenterhøjden eller Metacentrets Afstand fra Tyngdepunktet. Eks. XXIII. Af finde Skibets Tyngdepunkt ved Bereg- ning. Multiplicer Vægten af alle Skibets Dele, og det, det indeholder, med deres Afstand over Kølens Underkant. Sum- men af alle disse Momenter divideres med Summen af alle Vægte (som altsaa maa være lig Skibets Vægt eller Deplace- ment i Tons) giver Højden, som Tyngdepunktet er over Kø- lens Underkant. Eks. XXIV. At finde det langskibs Metacenters Højde over Opdriftscentret. Principet er det samme som ved Beregnin- gen af det tværskibs Metacenters Højde over Opdriftscentret. Vandinjeplanets Inertimoment beregnes om en tværskibs Akse igennem dets Tyngdepunkt. Naar Inertimomentet er fundet, divideres det med Deplacementet udtrykt i Kubikfod, og Resultatet er det langskibs Metacenters Højde over Opdriftscentret. I Fald Vandlinjeplanet var rektangulær, vilde vi anvende akkurat samme Beregningsmaade som i Eks. XX, med Undtagelse af, at i Forhold til Aksen, om hvilken Inertimomentet beregnes, bliver den tidligere Længde ,, Bredde X Længde3 nu betragtet som Bredde og omvendt. —.......... = = 162 Inertimoment. 12 Begrundet paa Skibets Form bliver det imidlertid nød- vendig at tillempe Beregningen noget. Beregningsmaaden som anvendes er følgende: 1. Find Inertimomentet af et Vandlinjeplan m. II. t. en Akse gennem dets Begyndelsespunkt. — Regel. Del Længde- aksen i et Antal Dele med lige store Mellemrum, saaledes at »Simpsons Regler kan anvendes. Gennem Delingspunkterne trækkes Ordinater til Kurven. Multiplicer hver halve Ordinat med dens Simpsons Faktor. Produktet bliver derpaa multi- pliceret med Kvadratet af Tallet, som angiver hvor mange Mellemrum Arealet ligger fra Vandlinjeplanets Begyndelses- punkt. Summen af alle disse Momenter multipliceres der-