Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

INDLEDNING. MAGNETISME. Nærmes en Jærnstang A (Fig. i) til en Magnetpol, vil den blive mag- Magnetise- netisk og saaledes, at der nærmest Magnetpolen dannes en med denne rin£ af Jærn uensartet Pol, medens der dannes en med Magnetpolen ensartet Pol i Jærn- og Staal* stangens anden Ende; Jærnstangen bliver altsaa selv eh Magnet. Desuden udøver Magnetpolen paa den saaledes dannede uensartede Pol en Tiltrækning, der er desto stærkere, jo stærkere Magnetpolen er, og jo nærmere den er ved Jærnstangen. Nærmes en Staalstang til en Magnetpol, fremkommer det samme For- hold; men medens Jærnstangen magnetiseres hurtigt og stærkt, foregaar Magnetiseringen baade langsommere og svagere i Staalstangen. Derimod vil denne, naar den én Gang er mag- netiseret, beholde største Delen af den tilførte Magnetisme, medens Jærnet straks taber Hovedparten deraf, naar /S? det magnetiserende Legeme fjernes. A / / Man skelner derfor mellem de / / ■»permanente« Staalmagneter og de / / »temporære«. Jærnmagneter, der kun / / beholder en ringe Del af den tilførte ,, n<T Fig. i. Magnetisme som »remanent«. Magne- tisme. Man kan som bekendt magnetisere en Staalstang ved gentagne Gange at stryge den med den ene Pol af en Staalmagnet, men paa Grund af den gensidige Virkning mellem Magnetisme og elektrisk Strøm kan denne (se Side 17) ogsaa fremkalde Magnetisme i Staal og navnlig i Jærn, hvilken Fremgangsmaade finder en meget udstrakt praktisk Anvendelse (Elektro- magneter). i