Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

2 Magneters To Magneter paavirker hinanden saaledes, at uensartede Poler tiltrækker, gensidige me(jens ensartede Poler frastøder hinanden og med desto større Kraft, jo Virkning. stærkere Magnetpolernes Magnetisme er, og jo nærmere de er ved hinanden. Magnetisk Felt, magnetiske Kraftlinier. Naar man bryder en Magnet over paa Midten, dannes der ikke to ad- skilte Magnetpoler, men derimod to adskilte Magneter, idet der ved Brud- fladen dannes to uensartede Poler (Fig. 2 A). Fortsættes Delingen (Fig. 2 B), bliver Forholdet stadig det samme: der dannes særskilte Smaamagneter, som alle vender ensartede Poler samme Vej som den oprindelige Magnets Poler. Tænkes Magneten delt i en uendelig Mængde Smaamagneter (»Molekular- magneter«), vil Forholdet blive som antydet i Figur 2 C, idet alle Molekular- magneterne vender uensartede Poler mod hverandre og binder hverandres A |N "S] |N S] B |N S| |N S| |N S| [N S] C N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N S N 5 N S N S N S N S N S N S Fig. 2. D Magnetisme, saa at der kun bliver fri Magnetisme ved Enderne. Da der i Virkeligheden ogsaa — om end i ringere Grad — findes fri Magnetisme paa en Magnets Side- flader, maa vi imidlertid tænke os Molekularmagneterne ordnede som antydet i Fig. 2 D. En Jærn- eller Staalstang, som ikke er magnetisk, men vel kan blive det, kan derfor tænkes at indeholde en uendelig Mængde Smaamagneter, som holder hverandres Magnetisme bunden. Magnetiseringen bestaar i en Ordning af Smaamagneterne, hvor- ved disses ensartede Poler kommer til at vende samme Vej, saa at der bliver fri Magnetisme ved En- derne. I Overensstemmelse hermed vil Magnetiseringen fremmes, naar Staalstangen bankes let under Strygningen, da Smaamagneterne derved lettere bringes i Orden; ligeledes vil en Magnet tabe noget af sin Magnetisme ved Rystelser og Slag, idet Smaamagneterne bringes i Uorden. Er først alle Smaamagneterne bragt til at vende Polerne samme Vej, kan man heller ikke yderligere forøge Mængden af Magnetisme ved Magne- tisering : Jærnet (eller Staalet) er blevet mættet med Magnetisme. Det Arbejde, som Magnetiseringen kræver, bestaar i at overvinde Smaa- magneternes Modstand mod at lade sig ordne; denne Modstand er lille i blødt Jærn (Smedejærn), større i Støbejærn og størst i Staal; men naar Smaamagneterne først er ordnede i Staalet, vil Modstanden mod Forandring ogsaa bevare den frembragte Magnetisme, hvilket derimod ikke er Tilfældet