Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

5 Elektriciteten vil altid søge at udbrede sig til andre Legemer, som er Elektriske uelektriske eller i ringere Grad elektriske; navnlig vil den søge at udligne Ledere- sig med en tilsvarende Mængde uensartet Elektricitet. Metaller er gode Ledere for Elektriciteten; i mindre Grad ledende er Kul, vandholdige Syre- og Saltopløsninger; i endnu ringere Grad Regn- vand, Sne, dyriske Legemer. Slette Ledere er f. Eks. tørt Træ, Papir, Is, Olier etc. Slettest ledende [isolerende} Stoffer tør Luft, er Glas, Parafin, Porcelæn, Gummi, Guttaperka, Ebonit (d. e. svovlbehandlet — »vulkaniseret« — Kautschuk) etc. og Berøring ogsaa meddeles et Elektrisk Fordeling. adskilte ved et ikke ledende Elektricitet kan foruden ved Gnidning Legeme ved Fordeling. Er A og B to isolerede Ledere (Fig. 8), Stof, f. Eks. Luft, og er A f. Eks. posi- tivt elektrisk, vil der i B fremkaldes negativ Elektricitet, hvor den er nærmest ved A, og positiv Elektricitet paa den fra A bortvendende Side. Afledes den positive Elektricitet i B, vil denne udad- til synes uelektrisk, idet den negative Elektricitet holdes bunden af den positive i A', Fig. 8. men fjærnes denne, vil den negative udbrede sig over B’s hele Overflade. Den elektriske Fordeling gaar i forskellig Grad gennem saakaldte dielektriske Stoffer. alle ikkeledende, Dielektriske , Stoffer. Den »gennemledende« Egenskab, Dielektricitetskonstanten kaldet, er for Olie, Parafin, Ebonit og Kautschuk 2—3, for Porcelæn, Glimmer og Gutta- perka ca. 4 og for de forskellige Glassorter 3—7, idet Luftens Dielektrici- tetskonstant er sat lig 1, o: den elektriske Fordeling foregaar i tilsvarende stærkere Grad gennem de nævnte Stoffer end gennem Luft. Tænker vi os, at det uelektriske Legeme indeholder saavel positiv som Elektrisk negativ Elektricitet i ligestore Mængder saaledes, at disse gensidig holder sPændinS- , . . , „ . j Ladnings- hinanden 1 Ligevægt, men at den positive og negative Elektricitet ved Gnid- kapacitet ningen er blevet adskilt, saaledes at der nu findes f. Eks. fri positiv Elek- tricitet paa Legemet, vil denne søge at forene sig med negativ Elektricitet igen eller udbrede sig, saaledes at Mængden af ophobet Elektricitet bliver saa lille som muligt. Elektriciteten befinder sig paa Legemet — som Dampen i en Dampkedel — i en Spænding, hvis Størrelse afhænger af den i Forhold til Legemets Størrelse ophobede Elektricitetsmængde. Man siger, at Spændingen i et med positiv Elektricitet ladet Legeme er positiv, medens den er negativ, hvis Ladningen er negativ, et uelektrisk Legeme — f. Eks. Jorden — siges at have Spændingen o. Den i et ledende Legeme ophobede Elektricitet findes udelukkende paa Legemets Overflade', jo større denne er, desto større er derfor den Elek-