Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________:_________________________________________________________________________________________________________________________________ ■■ ■ ■• ■•': j 6 tricitetsmængde, der kan ophobes paa Legemet, inden den elektriske Spæn- ding naar en bestemt Størrelse. Et Legemes Evne til at optage en elek- trisk Ladning, dets Ladningskapacitet, er altsaa proportional med Størrelsen af dets Overflade. Konden- En Leders Kapacitet forøges i høj Grad, naar den befinder sig tæt ved satoren. en anden Leder, som er forbunden med Jorden, medens Mellemrummet mellem de to Ledere bestaar af Luft eller et andet dielektrisk Stof (Glas, parafineret Papir, Glimmerplade eller lign ). En saadan Anordning kaldes en elektrisk Kondensator. enten i Form af de Lades Lederen A (Fig. 9) f. Eks. med positiv Elektricitet, og man derefter nærmer den til den jordforbundne Leder B, vil der fremkaldes elektrisk Fordeling i denne, saaledes at negativ Elektricitet tiltrækkes, medens positiv Elektricitet frastødes og bortledes. B's negative Elektricitet vil imidlertid binde en Del af A’s positive Elektricitet, hvorved A’s Spænding formindskes; man maa altsaa tilføre A en yderligere Ladning, for at Spændingen kan naa sin oprindelige Størrelse, d. v. s. A’s Kapacitet er blevet forøget. Til praktisk Brug konstrueres Kondensatoren bekendte Leydnerflasker, som kan sammenstilles til Leydnerbatterier, eller som Pladekondensatorer, Stanniolplader, indbyrdes adskilte ved Glimmer der oftest bestaar af to Sæt eller Parafin. Elektrisk Naar en ladet Kondensators Belægninger bringes tilstrækkelig tæt til Udladning, hinanc|en, hvilket f. Eks. kan udføres ved den i Fig. 10 viste Udladetang, vil Spændingsforskellen mellem Belægningerne kunne overvinde det dielektriske Mellemrums Modstand, og de to modsat elektriske Ladninger neutraliseres — udlades — gennem den elektriske Gnist. Der er derfor en Grænse for Størrelsen af den Ladning, hvortil en Kondensator kan oplades; overskrides denne Grænse, vil en elektrisk Gnist gennembore Mellemrummet mellem Belægnin- gerne og neutralisere disses Ladninger. Atmosfærisk Atmosfæren indeholder elektriske Ladninger i vekslende Mængde; naar Elektricitet. saadanne Ladninger føres afsted med Skyerne, og disse samles, forenes de forskellige Skyers Ladninger. En saadan ladet Sky danner den ene Be- lægning af en Kondensator, medens en anden — med modsat Elektricitet ladet — Sky eller Jordens Overflade danner den anden Belægning. Naar Spændingsforskellen mellem de to »Belægninger« har naaet en i Forhold til Luftmellemrummets Størrelse tilstrækkelig Værdi, ofte mange