Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

t 14 Anoden under Dannelse af det svovlsure Zinksalt, Zinkvitriol, som blander sig med Svovlsyren. Dennes Brint vil endvidere søge til Katoden (Kobber- pladen) og sætte sig som Bobler paa dennes Overflade. Efterhaanden bliver det ikke længer Spændingsforskellen mellem Kobber og Zink, der udvikler den elektromotoriske Kraft, men Spændingsforskellen mellem Brinten (paa Kobberpladens Overflade) og Zink; da denne elektro- motoriske Kraft er langt ringere end den førstnævnte, bliver Strømmen altsaa langt svagere. Idet Vædsken tillige efterhaanden kommer til at indeholde det ovenfor nævnte Zinksalt, vil Strømmen ogsaa sønderdele dette og afsætte Zinken (som her er Kation) paa Kobberpladen, hvilket yderligere nedsætter den elektromotoriske Kraft, saaledes at Strømmen efterhaanden ganske op- hører, idet de to Pladers Overflade bliver ens beskafne. Denne kemiske Virksomhed, som frembringes i det galvaniske Element af selve' Strømmen, kaldes Polarisation. Vil man derfor ved Hjælp af et galvanisk Element frembringe en konstant Strøm, maa Polarisationen forhindres. Dette kan f. Eks. gøres ved at om- give Katoden med saadanne »depolariserende« Stoffer, som optager Elektro- lytens Brint; ved Leclanché’s, Bunsens, Fullers og flere andre Elementer er dette anvendt, idet Katoden er omgivet henholdsvis af Brunsten, Salpeter- syre og Chromsyre, som alle har til Opgave at »ilte« den dannede Brint. Af disse forskellige Konstruktioner anvender Telegrafvæsenet næsten udelukkende Leclanché’s Element; det tidligere anvendte »vaade« Leclanché’s Element (se nedenfor) er imidlertid nu afløst af Tørelementet (Hellesens Fabrikat). Leclanché’s Leclanché’ s Element (Fig. 19) bestaar af et Glas G, hvori er nedsat en Element, cylindrisk amalgameret Zinkplade Z, som danner Elementets Anode (den negative Pol); i Midten af Glasset er anbragt en Lercylinder, der indeholder Katoden (den positive Pol), som bestaar af en Kulstang; det »depolari- serende« Stof, som omgiver Katoden, er en Blan- ding af Retortku] og Brunsten. Elektrolyten bestaar af Salmiak, et Salt, der er en kemisk Forbindelse af Chlor og Ammonium (Ammoniak + Brint). (Ved Polarisationen adskilles Elektolyten i Chlor og Ammonium, af hvilke det første er Anionen og altsaa gaar til Anoden (Zink), med hvilken det for- ener sig til Chlorzink, som opløses i Salmiaken; Kationen — Ammonium — gaar til Katoden skilles her yderligere i Ammoniak og Brint; første af disse fordamper, medens det sidste tages, »iltes«, af Brunstenen). Den elektromotoriske Kraft, som i et Leclanché’s Element er omtrent 1,45 Volt, falder efterhaanden paa Grund af sekundære kemiske Fig. 19. og det op- nyt