Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

iS Processer, som fremkommer under Brugen (Dannelse af forskellige Salte), ligesom ogsaa Elementets indre Modstand, der til at begynde med kun er i—2 Ohm, efterhaanden forøges betydeligt. Medens Elementets Spænding er uafhængig af dets Størrelse, idet den jo kun afhænger af Elektrodernes Natur, vil derimod den Strømmængde, Elementet kan afgive, være desto større, jo større Elementet er. Hellesens Tørelement, som er vist paa Fig. 20 og 21, er et Leclanché’s Element, hvori Salmiakopløsningen er gjort tyktflydende ved Tilsætning af Gelatine. Anoden bestaar af en Zinkbeholder, hvori Kulkatoden og Salmiakopløs- ningen befinder sig. Kullet er omgivet af den depolariserende Masse, som Torele- mentet. Fig. 21. bestaar af pulveriseret Brunsten, blandet med Grafit, hvorved Elementets Mod- stand bliver meget ringe; Lercylinderen er her erstattet af en Tøj pose. Zinkbeholderen er omgivet af et isolerende Materiale, og foroven er Elementet dækket med et Lag af Risskaller og lukket med Lak, saa at det næsten er hermetisk tillukket, idet der kun er ført et lille Ventilationsrør op gennem Lakdækket; udadtil forholder Elementet sig altsaa, som om det var fuldstændig tørt. Et nyt Tørelements indre Modstand er i de ved Telegrafvæsnet alminde- ligst anvendte Typer ca. 0,1—0,1500; dets Spænding er ca. 1,5 Volt. Det udmærker sig foruden ved sin store Ydeevne og ringe indre Modstand ved i lang Tid at kunne bevare omtrent konstant Spænding, uden at der kræves noget Tilsyn; navnlig, naar Kredsløbet ikke til Stadighed er sluttet gennem Elementet, vil det ofte kunne bruges i flere Aar.