Imprægnering Af Havnetømmer
Forfatter: A. Collstrop, Edv. Büllow
År: 1919
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 11, 1919
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 8
UDK: 691.15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 5—7. Olieimprægneret Østersøfyr fra Port de Sables d’Olonne.
Indsat den 18. Marts 1862. Udtaget den 5. November 1866.
Tjeneste, men ogsaa til Vandbygningsarbejder. Og
her i Norge synes alle Autoriteter enige om, at man
i denne Beskyttelsesmetode endelig har fundet én, der i
under alle Forhold har vist sig at svare til Forvent-
ningerne.«
Amtsingeniør Munch anfører en Række Meddelelser fra
Kristiania Havneingeniørvæsen, Stadsingeniørerne i Moss,
Laurvik og Laugesund om, at olieimprægneret Træ paa
de paagældende Steder fuldstændig har modstaaet Angreb
af Pæleorm og Pælekrebs. 5 imprægnerede Prøvepæle ved
Strømmen Bro viste sig efter 10 Aars Forløb »fuldstændig
uangrebne af Pælekrebs«, hvorimod raat Tømmer var om-
trent opædt.
Fig. 8.
Fig. 9.
Fig. 8—9. Prøvestykker af olieimprægneret Fyrrepæl, udlagt i
Strømmen 1898.
8) Udtaget i 1902.
9) Tilbageblevne Endestykke, afsavet i 1904 , hvoraf 8 tidligere
afsavet).
Ingeniør Munch anfører nogle Tilfælde fra Holland,
hvor Pæleorm og Pælékrebs skal have ødelagt olieimpræg-
neret Tømmer. Han tilføjer, at sandsynligvis har der væ-
ret Fejl i Behandlingsmaaden af det angrebne Tømmer, al
Oliemængden har været for lille, eller at man har saarel
Pælen ved Anbringelsen og derved skaffet Dyrene An-
grebspunkter. Vi skal senere komme tilbage til disse spo-
radiske Tilfælde, hvor imprægneret Tømmer er bleven an-
grebet af Skadedyrene, og den sandsynlige Forklaring der-
paa. Hr. Munch udtaler i Slutningen af sit Foredrag:
»Vistnok kan man under bestemte Forudsætnin-
ger høste gode Erfaringer med flere af de nævnte Be-
klædningsmetoder, men generelt er Spørgsmaalet ikke
løst. Hvor Angreb af Bølger og Storm, af Stød og
Slag er at frygte, dér har hidtil intet Middel vist sig
saa godt som Imprægnering med Kreosot.«
I 1912 talte vi i Kristiania med den norske Havne-
direktør om det her omhandlede Emne. Han mente, at
imprægnerede Pæle vilde holde sig i ca. 15 Aar, men
nævnte, at det var forekommet, at enkelte Pæle blev an-
grebet hurtigt. Den norske Vejdirektør meddelte os i
1912, at Prøvepælene ved Strømmen Bro blev trukket op
ved Broens Ombygning i 1906—07. »Det viste sig da, at
disse pæler var helt uangrepne af pælekrebs og saa
fuldstændig like gode som de nye pæler, at de uten vi-
dere blev nedrammet i de nye pæleaag.« Han tilføjer, at
efter Besigtigelsen ved Lavvande er det konstateret, at in-
gen af disse Pæle viste Tegn til Beskadigelse, det vil sige
efter ca. 20 Aars Brug.
E n gi a n d var det første Land, som begyndte at im-
prægnere Havnetømmer med Tjæreolie til Beskyttelse mod
Pæleorm og -krebs. I al Litteratur om dette Emne citeres
talrige Eksempler fra England paa denne Imprægnerings
Fortrinlighed som Beskyttelse mod de nævnte Skadedyr,
og engelske Ingeniører og Entreprenører, med hvem vi i
Aarenes Løb har diskuteret dette Emne, erklærede, at de
som en Kendsgerning regnede med en effektiv Beskyt-
telse af Havnelømmer mod Pæleorm og Pælekrebs i 20
Aar ved Imprægnering med Kreosotolie. Forestier nævner,
at i Lowetoft i England, hvor begge Skadedyr optraadte
lige stærkt, var olieimprægnerede Pæle efter 13 Aar
uskadte, og de olieimprægnerede Dokporte i Sunderland
var efter 20 Aar forskaanede for Boredyr.
For H o 11 a nd har J. A. van der Kloes, Lærer i Ma-
terialisere ved den polytekniske Skole i Delft, givet en Del
Oplysninger: »Was wissen wir eigentlich von Kreosotieren
des Holzes« (i 1902). Han gennemgaar dels en Række Til-
fælde, hvor han har undersøgt Havnetræ, imprægneret
med forskellige Stoffer, dels en Række Forsøg, som han