Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst
År: 1883
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 627.5L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
vil den svare til et Beløb af 2,000,000 Kr. Da imidlertid den nævnte Sum
til Vedligeholdelsesarbeider først vil udkræves efter Planens Gjennemførelse,
vilde den Capital, man den 1ste April 1884 behøvede at henlægge for senere
at svare den til Vedligeholdelsen fornødne Sum, ikkun udgjøre c. 1,110,500 Kr.
Herefter vil der den 1ste April 1884 deels være forbrugt deels udkræves til
Beskyttelsesarbeiderne og deres Vedligeholdelse henholdsviis 1,997,000 Kr.,
4,861,500 Kr. og 1,110,500 Kr. eller ialt c. 7,969,000 Kr. Renten heraf udgjør
c. 318,760 Kr., hvilket altsaa vilde være den Sum, Statskassen fremtidig
aarlig vilde komme til at undvære til andre Formaal.
Naar der herefter spørges, hvorvidt det vil være rigtigt at anvende
saa betydelige Midler i det heromhandlede Øiemed, skal Fleertallet først
tillade sig at fremhæve, at det reent finantsielle Moment utvivlsomt ikke
alene bør komme i Betragtning ved Spørgsmaalets Afgjørelse, i ethvert Fald
ikke, naar Midlerne overhovedet kunne tilveiebringes uden Tilsidesættelse af
andre vigtige Statsformaal. Dette er formeentlig ikke heller skeet ved
lignende Arbeiders Udførelse i Udlandet. Det er i det Mindste ikke vanskeligt
at paapege Exempler paa, at saadanne Arbeider ere udførte, uanseet at Be-
kostningen herved ikke opveiedes ved en tilsvarende beregnelig pecuniair
Fordeel. Naar saaledes Øen Walchern i Provindsen Zeeland i Aarhundreder
er bleven beskyttet uanseet de hermed forbundne enorme Udgifter, der langt
overstige hele Øens Værdi, er Grunden den, at Diget ikke alene har Betydning
for Øen, men at dennes Bevarelse er af yderste Vigtighed for den nævnte
Provinds, idet den yder samme en Beskyttelse mod Havets og Scheldens
Angreb, som den ellers vilde savne. Paa lignende Maade forholder det sig
med den Landstrækning i Provindsen Nord-Holland, der beskyttes af det be-
kjendte Petten’er Dige, idet et Gjennembrud paa dette Sted vilde føre til, at
Zuyder-Søen vilde komme i Forbindelse med Havet og den nævnte Provinds
blive deelt i 2 Dele. Endelig beskyttes Øen Nordeney med meget store
Omkostninger, uagtet den hovedsagelig kun har Betydning som Badested.
Beskyttelsesarbeiderne paa dette Sted skyldes ligeledes væsentlig Hensynet
til den bagved liggende Landstrækning.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om en Beskyttelse af Limfjordstangen
ved Gjennemførelsen af den i det Foregaaende omhandlede Plan stiller For-
holdet sig paa lignende Maade som ved de nysnævnte Steder i Udlandet.
Naar alene hensees til de Arealer, der opnaae directe Beskyttelse ved de