Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

IV for rettest, navnlig hvis Dæmningen skal bære en Jernbane, at Tilslutningen til Sydsiden skeer igjennem en Curve. Dæmningens Construction antage vi ligeledes at burde være i Hovedsagen overeensstemmende med Udkastet. En Vold af Bullesteen saa store, som de kunne erholdes, anbringes over Sundet med en Høide, svarende til Middelvandstand, og til denne Vold støttes en Jorddæmning, hvis Høide bliver omtrent 10 Fod over Middelvandstanden. Jorddæmningen sikkes mod Udskylning ved passende Beklædning, og langs Vestsiden af dens Krone anbringes en Bølgeskjærm til Værn mod de overskyllende Søer. Kronebreden bliver afhængig af den Brug, der skal gj’øres af Dæmningen. Det antages, at den even- tuelt bør indrettes til at kunne optage saavel en enkeltsporet Jernbane som en Chaussee. I Nærheden af Dæmningens nordlige Ende, saaledes som det er foreslaaet i Udkastet, anbringes en Skibsfartssluse med dobbelte Porte, beregnet paa Skibe af de Størrelser, som befare Limfjorden. Omkostningerne ved Udførelsen af et Værk som det omhandlede er det paa Sagens nuværende Standpunkt ikke muligt at opgive med nogen Sikkerhed. Støttet paa den foreliggende Beregning antage vi imidlertid, at Dæmningsanlæget med Tilbehør tilligemed den fornødne Fortsættelse ind til det høiere Land paa begge Sider samt en Forhøielse af Chausseedæmningen paa Tangen, der forbinder Thyholm med Thy, vil medføre en Udgift af omtrent 4 Millioner Kroner. Vi skulle nu betragte Dæmningsanlægets Virkninger. Ved en Dæmnings Anbringelse over Oddesund vil Limfjorden blive deelt i to indbyrdes adskilte Dele. Slusen, som er tænkt anbragt til Brug for Skibsfarten, vil nemlig i andre Henseender være uden Betydning. I den østlige overveiende større Deel af Fjorden, nemlig fra Oddesund til Hals, ville de før Aggertangens Gjennembrud i 1825 stedfindende Forhold temmelig nær blive tilbageførte. Naar det ikke skeer fuldstændigt, saa er Aarsagen den, at den vestlige Bredning afskjæres, hvorved Fjordens Omfang for- mindskes. Dette vil medføre, at den bliver noget mindre uafhængig af Vandstandsfor- andringerne i Kattegattet, end Tilfældet var før 1825. Dog vil Vandets Saltholdighed, navnlig i det indre Bassin, efterhaanden, om end langsomt, aftage, og samtidigt hermed vil der foregaae en Forandring i Fjordens Plante- og Dyreliv. De Arter, for hvis Existents den nuværende Saltholdighed er en Betingelse, og som ere optraadte og liave udbredt sig efter 1825, ville atter forsvinde, medens andre, som bortgik ved Gjennembrudet, paany ville indfinde sig. Særlig skal fremhæves, at Østers- saavelsom alt øvrigt Saltvandsfiskeri vil ophøre, hvad der vil blive et Tab saavel for Statskassen som for den Deel af Befolk- ningen, som gjennem Fiskeriet søger sit Erhverv. I sidstnævnte Henseende turde maaskee det egentlige Saltvandsfiskeris Ophor blive føleligst. Hvorvidt der vil erholdes Erstatning herfor i et udvidet Sildefiskeri, maae vistnok henstaae uafgjort. Derimod kan der gjøres Hegning paa, at Ferskvands- eller rettere Brakvandsfiskeri efterhaanden vil udvikle sig Den langvarige Overgangstid, indtil Forandringen er fuldstændig foregaaet, vil dog kunne blive meget trykkende for Befolkningen. Blandt de gunstige Forandringer, Afdæmningen vil medføre, bør nævnes den ikke ganske ringe, at den for alt Tømmerværk saa øde- læggende Pæleorm vil være blandt de forsvindende Arter. Bredningen Vest for Oddesund vil ved Afdæmningen blive forvandlet til en mod Vesterhavet aaben Fjord, omtrent af samme Characteer, som Ringkjøbing og Nissum Fjorde. Med Hensyn til de Ødelæggelser, Vandflod kan anrette paa Omgivelserne, ville Betingelserne dog foreløbig blive ugunstigere, end de for Tiden ere. De under vestlige Storme fra Vesterhavet indtrædende Vandmasser, som ikke længere ville have noget Afløb gjennem Oddesund, ville nemlig bevirke høiere Opstuvninger, end det nu er Til-