Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

VI Opgivelser fra alle skadelidte Sogne. For flere er kun bemærket, at „en Deel“ er tabt eller „en Deel“ forringet. Til Bestemmelse af, hvad der for disse Sognes Vedkommende maa tillægges de anførte Summer, haves intet Materiale. De Arealer, der ere fuldstændig tabte, kunne selvfølgelig ikke gjenvindes ved Oddesunds Lukning. Det, hvorpaa det kommer an, er derfor ikke, hvad der i det Hele taget er tabt, især hvor Tabet er noget Afsluttet, men derimod hvormeget der aarlig tabes, samt hvorvidt Bortskylningen kan antages at ville ophøre ved Afdæmningen. Det kan nemlig ikke forventes, at enhver Bortskylning af Land vil blive forebygget; Fjorden vil ogsaa efter Afdæmningen blive sat i Oprør af Storme, og hvor Klinter og Skrænter beskylles, ville de blive undergravede af Bølgeslaget og styrte ned, om end i mindre Omfang, end naar der er Adgang for de vestlige Storme. Men selv om hele det opgivne Tab maatte hidrøre fra Aarsager, der stadig virke, og som ganske ville bortfalde ved Afdæmningen, udgjør det, eensformig fordeelt paa det Tidsrum af 46 Aar, der ligger mellem Tangens Gjennembrud og Tabets Opgjørelse, kun omtrent 27 Tdr. Land aarlig. Et saadant Landtab, selv med en forholdsviis Forøgelse for de Sogne, for hvilke ingen Opgivelser haves, er for ringe til, at der for dets Forebyggelse kan bringes meget betydelige Offre. Det skal endnu anføres, at Landtabet i Virkeligheden ikke har været eensformig fordeelt. Der har været Perioder, hvori det har været langt større end Gjennemsnittet, medens det i andre har været ringere eller ganske uden Betydning. Hvad ovenfor er bemærket angaaende de fuldstændig tabte Arealer gjælder ogsaa for de i Værdi forringede. For den Opgave, her behandles, er det ikke Omfanget af den stedfundne Værdiforringelse, men derimod den Nytte, de for Oversvømmelse udsatte Landstrækninger ville have af Dæmningen, hvorpaa det kommer an. For Jorder, hvis Ødelæggelse er bevirket derved, at de ere overskyllede med Sand og Gruus, vil den Fordeel, der kan vindes ved fremtidig Forebyggelse af Oversvømmelser, ikke have Meget at sige. Men det er ikke fra dette Synspunkt, at de fremkomne Opgivelser ere med- deelte. Om disse end ikke ere uden Betydning — i Almindelighed ville de beskadigede Arealer nemlig falde sammen med dem, som ville have Gavn af Beskyttelsen —, ville de derfor, endog afseet fra Ufuldstændigheden, ikke kunne betragtes som rigtigt Maal for den Nytte, de vestlige Stormfloders Udelukkelse vil stifte. Dette Punkts behørige Oplysning udkræver nærmere Undersøgelser af Fjordens Omgivelser. Endnu bør bemærkes, at ikke al Land- oversvømmelse omkring Limfjorden Øst for Oddesund vil blive forebygget ved Sundets Lukning. Fjorden kan nemlig ogsaa blive opstuvet ved Havets Indtrængen Østen fra under østlige Storme. Det er fortrinsviis Partiet mellem Hals og Nibe Bredning, der vil være udsat for de af denne Aarsag opstaaede Oversvømmelser, som heller ikke ville blive ganske uden Betydning for Partiet mellem Nibe og Løgstør. At man paa flere Steder anseer Saltvandsoversvømmelserne for gavnlige, bør ligeledes anføres. I Henhold til livad her er udtalt, skal Commissionen, forsaavidt der maatte findes Anledning til, at Sagen føres videre, tillade sig at anbefale, at der først foretages en nærmere Undersøgelse af Limfjordsbredderne Øst for Oddesund til Bestemmelse af den Nytte, Afdæmningen vil stifte, og Vest for Sundet til Oplysning om, hvilken Betydning der maa tillægges den Forværrelse i Tilstanden, her foreløbig vil indtræde. I Forbindelse hermed bør man søge at komme til Kundskab om, hvorvidt ikke de for Ødelæggelse fortrinsviis udsatte Partier omkring Fjorden hensigtsmæssigt maatte kunne beskyttes ved Digeanlæg eller andre Foranstaltninger, trufne paa selve de udsatte Steder. Det er nemlig disse Spørgsmaal, som især ere uopklarede, og hvorpaa den endelige Beslutning formeentlig fortrinsviis vil komme til at beroe.