Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XIV Angreb. Fra et Punkt, omtrent 3,000 Alen Nord for Nørhaa Sogns Sydgrændse, tiltager Afbrydningen i et bestandigt stigende Forhold og uden væsentlige Spring lige til Thyborøn-Canal. I Grændsen mellem Nørhaa og Hvidbjerg Sogne er den 2 Alen, i Lod- bjerg Sogn — der grændser til Agger Sogn — 3 til 4 Alen, ved Agger Sogns Nordgrændse 5 Alen og ved Agger-Tangens Begyndelse 101/2 Alen aarlig. Midt imellem dette Punkt og Thyborøn-Canal er den 17 Alen og i Nærheden af Canalen 24 Alen aarlig. Ved de to Mærker, som staae Canalen nærmest, er Tilbagerykningen endnu større, men disse, ligesom de to nærmeste paa Sydsiden, kunne ikke komme i Betragtning, da de staae, hvor Kysten allerede bøier ind i Mundingen. Syd for Thyborøn-Canal er Afbrydningsforholdet det samme som paa Nord- siden. Ved det første Mærke, som kan komme i Betragtning, er Afbrydningen den samme som paa det tilsvarende Punkt paa Nordsiden, nemlig 24 Alen aarlig, og derefter aftager den, efterhaanden som Afstanden fra Canalen voxer, indtil den ved Partiet udfor Røn Mølle, henved 2 Miil fra Canalen, naaer sit Minimum, som er 2 Alen aarlig. Derefter tiltager den atter, og er udfor Sydenden af Ferring Sø 41/2 Alen. Ved Nordenden af Bovbjerg er den 33/4 Alen og ved Sydenden 21/2 Alen. Ved Grændsen mellem Trans og Fjaltring Sogne bliver den atter 31/2 Alen. Paa de følgende to Miil, altsaa langs Største- delen af Nissumfjord-Tangen, er Afbrydningen temmelig eens og i Gjennemsnit omtrent 4 Alen aarlig. I Partiet omkring det nu afdæmmede Udløb af Nissum Fjord viser den sig svagere, nemlig kun 11/2 til 2 Alen, og paa et enkelt Punkt gaaer den endog ned under 1 Alen aarlig. Det gunstigere Forhold er imidlertid her, i det Mindste i det Væsentlige, kun tilsyneladende. Da den ældre Opmaaling udførtes, var nemlig Udløbet aabent, og i dets Nærhed har Kysten dengang været stærkere afbrudt og bøiet ind mod Fjorden, som det for Tiden og i langt høiere Grad er Tilfældet ved Thyborøn-Canal. Efter Afdæmningen er der foregaaet en stærk Tilsanding, som har udjevnet Bugten, og som Følge heraf maa Afbrydningsforholdet fremtræde gunstigere, end det i Virkeligheden er. Syd for Thorsminde Partiet tiltager Afbrydningen til 3/2 Alen og bliver derefter atter temmelig eensformig, omtrent 3 Alen aarlig. Ved Husby Sogns Sydgrændse, der som anført tillige er Sydgrændse for Opmaalingen, gaaer den ned til 2 Alen aarlig. Den overveiende stærke Afbrydning af Kysten finder altsaa kun Sted i Nær- heden af Gjennembruddet igjennem Agger-Tangen og taber sig, efterhaanden som man fjerner sig derfra. Forholdene ere paa de to Sider næsten ganske overeensstemmende. I 15,000 Alens Afstand fra Canalen er f. Ex. Afbrydningen paa begge Sider 41/2 til 5 Alen aarlig. Den stærkere Afbrydning liidrører fra den gjennem Canalen ind- og ud- gaaende Strøm, som i Mundingens Nærhed angriber Kysten. Den har altsaa først taget sin Begyndelse i 1825, da Agger-Canal dannedes. Som Følge heraf har Afbrydningen i Tidsrummet efter 1825 været betydelig stærkere end Middeltallet for de 85 Aar, som ligge mellem de to Opmaalinger, medens den før 1825 har været svagere. Naar Thyborøn- Canal i sin Tid lukker sig, uden at nye Gjennembrud ere opstaaede, vil ikke alene den forstærkede Afbrydning ophøre, men der vil foregaae en Tilsanding, indtil der atter har dannet sig en sammenhængende Kystlinie over den opstaaede Bugt. Efterhaanden som Tangen bortskjæres paa Havsiden, finder der Tilsætning Sted paa Fjordsiden. Den Forandring, der er foregaaet med de to Stykker, hvori Tangen ved Gjennembruddet blev overskaaret, viser sig som en Svingning indefter. Hvor den mellemste Deel af Tangen laa i 1790, er nu Hav, og hvor den nu ligger, var dengang Fjord. Tangen er altsaa ikke ved at forsvinde; den flytter sig kun indad. Foruden den Deel af Kysten, som befinder sig under mere kjendelig Paavirk- ning af Thyborøn-Canal, og som paa Grund heraf er undergivet den stærkere Afbryd-