Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst
År: 1883
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 627.5L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Nørre-Langer og Sønder-Langer, samt disses Jorder mod Overskylling fra
Vesterhavet, ligesom de vilde kunne forhindre, at det fra Limfjorden efter en
Stormflod udstrømmende Vand skar flere Canaler igjennem Landtangen, men
disse Fordele vare efter Commissionens Formening ikke saa betydelige, at
den turde anbefale Anvendelsen af saa store Summer, som ovenfor anført, til
Opførelsen af nye Dæmninger, som atter vilde blive underskyllede af Havet.
Derimod ansaa Commissionen Fordelene ved Dæmningerne store nok til, at
den kunde anbefale Anvendelsen af en mindre Sum aarlig til Vedligeholdelse
af de nuværende Dæmninger, indtil Havet engang bortskyllede disse.
I Henhold til denne Betænkning blev der i de følgende Aar ikkun
anvendt et Beløb af c. 3,000 Rd. (6,000 Kr.) til Vedligeholdelse af de tilstede-
værende Dæmninger paa Tangen, i hvilken Sum dog Udgifterne ved Tilsynet
vare indbefattede. Nye Dæmninger bleve derimod kun undtagelsesviis opførte.
Efterat Loven af 29de Marts 1867 om Sandflugtens Dæmpning var udkommen,
blev det derhos bestemt, at Dæmningsanlægene paa Tangen fra 1ste April
1868 skulde ophøre at være en Statssag, og at disse Sandflugtsstrækninger
fra det nævnte Tidspunkt skulde bestyres og vedligeholdes paa samme Maade
1som de i bemeldte Lov omhandlede Klitstrækninger.
I de herefter følgende Aar ødelagdes Dæmningerne lidt efter lidt og
bortskylledes efterhaanden af Havet. •Tangen raseredes fuldstændigt, og
Havet gik over den ved enhver, selv mindre Stormflod. De store Ødelæggelser,
der herved skete ikke blot paa selve Tangen, men ogsaa paa Limfjordens
Kyster, gav Anledning til stadige Andragender fra Beboernes Side om, at
der maatte blive truffet Foranstaltninger til at forhindre de nævnte Ulemper,
ligesom Klitbestyrelsen gjentagne Gange henledede Opmærksomheden paa
Havets skadelige Indvirkning paa Kysten, som Sandflugtsvæsenet ikke havde
Midler til at afværge. Efterat der endelig den 17de December 1873 og den
4de Januar 1874 var indtruffet Stormfloder, der anrettede betydelig Skade,
besluttede Indenrigsministeriet ved Nedsættelsen af nærværende Commission
at undergive Sagen en omhyggelig Undersøgelse.